Brev:

Voldsomt temperament

---

Hej Helen

Skrev til dig i går ang. min datters hidsighed.

I dag var det første dag i vuggestuen efter en uges sygdom herhjemme - og jeg havde en forventning om at møde en glad pige, da jeg kom hjem fra arbejde.
Hmmm, men som så mange gange før, så kokser det sent på eftermiddagen.

Havde købt et nyt puslespil til hende (hun er blevet supergod til dem og leger rigtig godt med dem).

Vi sidder og leger og vi er samtidig i gang med at lave mad, dække bord osv.
Ida trækker så en skuffe ud og får fat i en gaffel (det var tydeligt at se, at hun vidste at hun ikke måtte tage den). Jeg tog den med det samme fra hende - og hun blev simpelthen så nærmest rasende, at hun begyndte at slå sit hovede ind i skuffen. Jeg blev forskrækket og nervøs for at hun skulle slå sig på hjørnet af den (skinner osv.) - satte min hånd imellem og tog hende ind til mig. Så nikkede hun mig en skalle, bed, slog og nev, så jeg nærmest måtte værge for mig (blev forskrækket over hendes reaktion).

Forsøgte at tale med hende stille og roligt - sagde, at jeg godt forstod, at hun ville have gaflen, men at den var farlig - og at hun kunne få en af de andre gafler (hendes egne af plastik).
Det lykkedes efter lang tid at få hende ned igen.

Min mand var også i køkkenet og ville have, at jeg skulle sætte Ida ind i værelset på sengen og så lade hende være der, men det turde jeg ikke af frygt for, hvad hun så ville gøre ved sig selv.
Det er skræmmende hvilken kraft, hun gør ting med.

Vi har snakket rigtig meget om det - Idas hidsighed - og min mand mener, at det er helt normalt (jeg kan ikke huske, at nogle af mine venners børn har haft en sådan adfærd, jeg har spurgt et par kolleger, men ingen af dem har oplevet noget lignende med deres børn).

Jeg bliver ved med at tænke på, om det er en reaktion på at komme i vuggestue. ...

---

---

... Trods det, at jeg ved at det er en god vuggestue - er jeg meget i tvivl om, det er det rigtige for Ida. Er bange for at hun bliver slået, nikket skaller, nevet og bidt - at det er hverdagskost for hende i den nye verden - der er jo ikke opsyn på børnene hele tiden - og det virker ærlig talt barskt. Samtidig gruer jeg for, at det er Ida, der begynder - og altså er den aggressive og angribende overfor de andre børn.

Jeg har en nevø på 3 år, som netop er begyndt i børnehave efter at have været i dagpleje den øvrige tid. Han virker slet slet ikke så hidsig, men det kan jo også bare være hans natur.

Men i dag har jeg den største lyst til at hive Ida ud af vuggestuen, fordi jeg tænker, at hendes aggressive adfærd begyndte efter hun startede der - og få fat i en ny dagplejemor. Min mand er dybt uenig og mener at det ændrer sig, når Ida kan snakke med os og udtrykke sig verbalt - og det bare en en fase.

Hvad mener du om det?

Må tilstå, at jeg er virkelig ked af det, for i dag blev jeg både skuffet over hende og de øvrige mange gange (når hun har revet og slået osv. ) har jeg blot haft lyst til at holde om hende og kramme hende - men i dag havde jeg mest lyst til at køre fra det hele - orkede det simpelthen ikke - og bliver hver eneste gang såret, selvom jeg ved at hun ikke engang er 2 år og blot et barn - jeg er dog den voksne og burde vide bedst.
Inderst inde er jeg rigtig bange for, om vi kan magte hende, og tøjle hendes temperament, så hun ikke udvikler sig til en frygtelig pige, som ingen kan holde ud.

Har surfet inde på sitet, og læst at flere forældre kæmper med det samme - det er underlig nok rart at læse.

Jeg håber dog, at du kan hjælpe mig i min tvivl om, hvorvidt vuggestuen er en faktor i forhold til vores oplevelser med Ida?

Ser virkelig frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner
Mette

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---