Annonce

Annonce

Brev:

Forsinket udvikling?


18. maj 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Forsinket udvikling?

Hej Helen!

Jeg er førstegangsmor og har et par spørgsmål ang. min 11 uger gamle søn.

Jeg er bekymret for om han udvikler sig normalt, da han virker passiv. Vil helst bare ligge og kigge sig omkring. Han bruger kun armene og benene lidt. Det eneste sted hvor han basker og spjætter med arme og ben er på puslebordet, som han elsker, men der kan vi jo ikke opholde os hele tiden.
Han har heller ikke opdaget sine hænder endnu og putter dem kun sjældent i munden.

Herudover er han ikke rigtig begyndt at pludre endnu. Siger kun enkelte grynt og laver i stedet hyperventilationslyde, når han bliver ivrig.
Han er dog meget glad for sut og vil helst have den hele tiden, ellers bliver han klynkende og urolig. Kan det være årsagen til at han ikke pludrer mere?

Han giver ellers god kontakt og smiler bevidst. Jeg har dog den sidste uge haft sværere ved at fastholde hans blik, men det har min mand ikke oplevet, og jeg har taget det som udtryk for at han er blevet mere nysgerrig og vil kigge på omgivelserne.

Han har helt fra fødslen gerne ville sidde på en arm i alle vågne timer, og også helst falde i søvn her.
Han sover rimeligt godt om natten, ca. 7 timer kun afbrudt af en amning ved 04-tiden. Hele formiddagen er han ligeledes meget sovende og kan kun holde sig vågen i 45-60 min. Derimod er han vågen næsten uafbrudt fra midt på ...


Annonce

... eftermiddagen til midnat, hvor han bliver klynkende og overtræt, men ikke kan finde ro uanset, hvad vi gør.

Jeg forsøger at stimulerer ham så meget som muligt. Vi synger og danser, vugger ham og har brugt alle øvelserne i "Leg med din baby" fra Politiken, men han er kun interesseret i 3-5 minutter, hvorefter han bliver grædende og vil ligge på arm og have en sut.

Jeg er bange for om, vi pacer ham for meget, men også bange for at han ikke udvikler sig normalt! Hvad er det rette niveau for stimulation i denne alderklasse?

Det er vist også vigtigt at nævne at min graviditet var kompliceret af påvist fortykket nakkefold ved fosteret i uge 13, men efterfølgende normal kromosomundersøgelse ved moderkagebiopsi samt normal misdannelsesscanning. Hele forløbet gav dog mange bekymringer om vi fik et normalt barn.

Min søn blev født i uge 37+3 og blev efter fødslen indlagt et døgn med besværet vejrtrækning og lavt blodsukker. Han blev der tjekket af en børnelæge og siden hos egen læge 6 uger gammel og her fundet normal.

Min egen sundhedspejerske mener han er en langsom starter, da han er født lidt for tidligt. Men kan de få uger virkelig betyde så meget?

Er det bare mig der har for store forventninger og er utålmodig?

Jeg håber ikke mit brev er for uoverskueligt. På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Den bekymrede mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce