Svar: 4½ mdr og sover som en nyfødt
Kære Line
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig godt du skriver, for det giver mig mulighed for lige at fortælle lidt om forventninger til små børn og søvn ... For faktisk oplever rigtig mange forældre at deres børn i 2-3 måneders alderen begynder at sove rigtig godt. De sover længere stræk om natten og sover gode lange lure i løbet af dagen. Men så pludselig begynder barnet i 3-4 måneders alderen at ændre søvnmønster, de sover pludselig mere kortvarigt om dagen, de går ofte senere i seng, de begynder at have behov for mere mælk og vågner ofte og søger brystet ekstra meget - og mange forældre bliver forvirrede, frustrerede, ja endog kede af det, - for nu gik det jo ligeså godt. Men det er her utrolig vigtigt at du ved, at det I lige nu oplever er helt normalt og faktisk noget du kan og må forvente - ikke bare nu, men også de næste måneder frem ...
Din drengs mælkebehov er naturligt stort og selvom du er begyndt med skemad, så er mælkebehovet det samme som før - skemaden kommer ud over. For at få plads i maven til begge dele er din dreng derfor nødt til at blive ammet (eller få flaske) flere gange i løbet af dagen og derudover også aften, sen aften og tidlig morgen. Faktisk vil de være sådan de næste måneder frem - også når han er 6-7 måneder gammel. Han vil hele tiden have behov for at få mælk aften, sen aften og tidlig morgen og at sove igennem i 6 måneders alderen er at kunne sove ca 5-6 timer ...
... uden at få mælk.
Så at din dreng har kunnet sove igennem langt før er super dejligt og jeg håber du har nydt det - for det er guld værd, når det sker - men det er altså ikke hvad man kan forvente og slet ikke med den alder din dreng har nu, faktisk vil de fleste børn i 4 måneders alderen også have behov for mælk midt nat ... En plan ser ofte således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en ekstra morgenamning når dagen begynder
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Grød eller evt. lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sent en 3. lur han har taget
Sen aften 23-24: Ammes og spiser her mere eller mindre i søvne
Midt nat 03: Evt. amning, de fleste børn er 6 måneder før de kan springe denne amning over - kan din dreng allerede nu er det super fint :)
Som du kan se skal der stadig rigtig mange amninger i løbet af dagen selvom du nu giver skemad og derudover altså også amninger om natten ...
Jeg vil i øvrigt foreslå dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" I den kan du læse om hvorfor han lige nu sover anderledes og du kan også læse om, hvad du kan forvente af hans søvn nu og i tiden fremover :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

