Svar: Sove i svøb
Kære Anne
I bogen "Amning - få en god start" af Lene Skou Jensen, er der et fotografi af en kvinde som ammer i tvillingestilling. Du kan låne bogen på biblioteket.
Det er dejligt at din datter finder ro ved at blive svøbt, men du har ret i at det hurtigt kan blive for varmt, nu hvor det gode vejr kommer. Du kan naturligvis prøve at svøbe hende i et bomuldsklæde, som måske er mindre varmt end det du bruger lige nu, ligesom hun måske også vil kunne sove godt i en lille kørepose, som ikke er for varm. Men ellers handler det nok om at du stille og roligt skal forsøge at løsne lidt på svøbet, så hun lærer at sove uden ...
De fleste børn vil fra ca. 4 måneders alderen og frem have det rigtig godt med at sove uden at være alt for svøbt, fordi de i den alder begynder at trille og har brug for at skifte stilling under søvn. De vil ofte også være for store til at ligge i lift og begynder her at blive puttet direkte i barnevognen og lærer således stille og roligt at sove, uden at være alt for meget svøbt eller have tætte sider omkring sig.
Det er naturligvis okay at du giver hende mindre tøj på og måske ...
... nøjes med en body, når du svøber hende og det er varmt, men som udgangspunkt synes jeg faktisk det er bedst at give barnet tøj på og så lette på skøb, dyne, tæppe, - hvad barnet nu har omkring sig. Netop for at undgå overophedning, så bør barnet ikke svøbes for meget, så hellere tøj på og et let tæppe over, som hun på sigt, så vil kunne baske væk med armene, når hun får det for varmt ...
At hun basker med armene, skyldes sandsynligvis hendes mororefleks, faldrefleksen. Det kender du også fra dig selv, lige der, hvor du er ved at falde i søvn, så giver din krop et spjæt. Hos dig betyder det at du lige registrerer det, men bagefter falder du i søvn. Hos hende betyder det forskrækkelse, ekstra opvågning og gråd. Du kan gøre det at du forsøger at være i nærheden, når du erfaringsmæssigt ved at det sker, f.eks. når hun har sovet i måske 20 minutter og så stå parat, holde dine hænder på hendes krop, vugge hende lidt eller lignende, så du med din kontakt for hende lullet ind i søvnen igen - men så hun i øvrigt ligger uden at være svøbt.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

