Svar: Mad og kost
Kære Lene
Oscar kan sagtens tygge uden tænder, så det er ikke der årsagen skal findes ... Spørgsmålet er om ikke det er hans mælkeindtag der skal skrues lidt ned ;)
Jeg vil umiddelbart anbefale at han får 400ml mme dagligt, det dækker hans jernbehov til han er 1 år. Normalt vil dette gives a 2 flasker dagligt, men I kan naturligvis godt skære ned og kun give en enkelt flaske og så bruge mme i grøden om morgenen ligesom nu. Problemet er dog, at det lyder som en meget bastant og stor portion grød, hvis han får grød lavet på 250ml mme. Og måske mætter grøden simpelthen for meget.
Derfor tænker jeg at I måske skulle prøve at lave grøden på vand og så tilsætte mælk og lidt fedtstof tilsidst for at gøre konsistensen god og så se om ikke det vil give større appetit både til formiddag og til frokost.
Flasken inden middagslur kan så stadig bibeholdes, men skrues lidt ned og flasken om aftenen bibeholdes som nu.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, lavet med vand, tilsat mme og vand, sødmælk eller mme af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand
Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres derudover med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) osv. Jo mere forskelligt, jo mere at spise selv, jo bedre. Vand af kop.
Hvis han skal suppleres med noget bør det være grøntsagsmos, det kan være rest fra aftensmaden eller mos fra glas.
Puttes til middagslur med en flaske 150-180ml mme
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop. Kan også få en gammeldags frugtgrød med sødmælk på, kan forsøge med lidt tykmælk med revne æbler eller ...
... rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, risotto, boller i karry, fiskefilet med remoulade, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen osv. Der skal være mad i stykker og også lidt moset mad - f.eks. kan kartofler moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Sovs er rigtig godt! :) Vand eller sødmælk af kop.
Flaske og puttes til natten som nu
Med hensyn til rugbrød, så er det jo et meget dansk fænomen. Børn rundt omkring i verden klarer sig fint uden rugbrød, så det er ikke livsvigtigt og Oscar kan godt få fibre på andre måder.
Du kan købe og også selv bage forskellige former for fiberholdigt brød, du kan bruge rugbrød drysset på f.eks. lidt tykmælk, du giver også fibre ved at give ham grøntsager, grød osv. i løbet af dagen. Prøv om ikke du kan holde fokus på at han lige nu skal have kød, fisk, grøntsager osv. og så skal det med brøddet nok komme igen - indtil han er glad for almindelig rugbrød, så prøv med andre fiberholdige brødtyper. Shulstad laver f.eks. mange slags :)
Mellemmåltider er normalt boller, frugt af forskellig slags, bær og så surmælksprodukter. Hvis han slet ikke vil spise yoghurt, så er det naturligvis fint at springe det over, i stedet kan han så få lidt ost, lidt frugtgrød med mælk eller som sagt en bolle eller lignende. Det er fint at I en overgang har valgt at give ham lidt grød om eftermiddagen, det må han gerne få. Det er begrænset, hvor meget forskelligt du kan give ham med den alder han har, han er jo for lille til f.eks. råkost, men naturligvis kan gulerødder, avokado, majs, ærter osv. også bruges som mellemmåltider en gang imellem :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

