Annonce

Annonce

Svar: De dumme måltider


22. maj 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Sine

Rolig nu - måske er Kornelius ved at få tænder? Det kan i hvert fald være en logisk forklaring på at han lige nu ikke er super glad for at spise ... :)

Men ellers så handler det sandsynligvis også om at han nu gerne vil være mere med og at maden skal gøres endnu mere variere, tage endnu mere udgangspunkt i jeres mad.

Jeg vil anbefale dig at du nu begynder at give ham mad i hånden og gør det til en fast ting at starte alle måltider med, at han selv får noget at sidde og gumle på.

Selvom børn ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden.

Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.

I øvrigt er agurk et gammelt husmoderråd mod ømme gummer, så hvis der er tænder på vej, så kan det hjælpe her :)

Det vil være rigtig godt at du begynder at give ham mere grøntsagsmos med kød eller fisk og lader kartoflerne blive udeladt en gang imellem. Nogle børn oplever kartoffelmos som næsten kvalmende og det er helt fint at lave mos af alle andre slags grøntsager. Det vil også være helt okay at du nogle gange køber mos på glas, som passer til hans alder - netop for at få mere variation ind. Se også på glassende i butikkerne, det kan også bruges som inspiration.

Det vil også være godt, hvis du begynder at skrue hans indtag af mælk lidt ned - de fleste børn vil i 7 måneders alderen trives godt med 4 flasker dagligt, så lige nu, vil det måske passe jer med 5 flasker og ...


Annonce

... når han så bliver 7 måneder, så kan I gå over til kun at give 4.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Starter med lidt frugt at sutte på og følges efter med havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt eller bær i hånden, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur og puttes nu til lur uden at få flaske

Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, hjemmelavet eller mos fra glas, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: Frisk blød frugt i hånden at sutte på og der følges efter med en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Der kan en overgang bibeholde flaske her om eftermiddagen, så I når op på de 5. Hvis du tror han allerede nu kan trives med kun 4 flasker, er det fint at give grød her i stedet for flaske

Aften 18: Familiemaden er udgangspunktet - han får en brødskorper, et stykke kogt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på og imens laver du mosen klar. Han får ris med sovs, lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle, - hvad I nu kan finde på, som tager udgangpunkt i jeres mad og får I noget en dag som han ikke kan spise, så kan I også her prøve med mos fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Med hensyn til mængde, så skal du ikke være så fokuseret på dette - det er bedre at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt end at han spiser 1½ dl en gang dagligt. Små og hyppige måltider er bedre end få og store måltider.

Og så er det super vigtigt at du ved, at en normal portion sagtens kan være på 1 dl. færdig grød og mos. Jeg ved godt at nogle børn spiser 2 dl eller mere uden problemer, men det er altså ikke alle og det vigtigste lige nu er, at han nyder at spise og forbinder det med noget hyggeligt og rart.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej og giver jer lidt ro med på vejen igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce