Svar: Renlighed - 3 år, 4 mdr.
Kære Tanja
De fleste børn bliver renlige med vandladning før de er renlige med afføring, så hvorvidt jeres dreng er parat til at træne lidt renlighed, afhænger af om han kan mærke at han tisser og om han kan nå at sige til inden ...
Fysiologisk skal han kunne holde sig tør i mindst 3 timer, hvis I skal regne med at han kan smide bleen og derudover så har renlighed 3 faser: I første faser kommer han og siger at han har lavet i bleen og gerne vil have en ny ble på ...
I næste fase siger han "nu tisser jeg" og er således opmærksom på at det er nu det sker. Og først i sidste fase, når han at sige til lige inden.
Det er en god idé at lade ham beholde bleen på. Der er altså ikke tale om at I nu skal til at tage bleen af ham og at han skal rende på toilettet, hver gang han skal tisse eller lave. Han skal have bleen på og den skal fungere som et par underbukser der trækkes op og ned. Og så skal du holde øje med ham og de tegn / signaler han sender.
Det vil inden I begynder være rigtig godt at læse lidt bøger om emnet, fordi det kan være lettere at tale om personerne i bogen, end at tale om sig selv og med den alder han har, vil han sandsynligvis godt ...
... kunne forstå sammenhængen. Derfor må I på biblioteket og låne bøger - både bøger som handler om at smide bleen, men også bøger som handler om, hvordan kroppen fungerer. Hvad der sker med maden, vi spiser, hvordan noget af det bliver til tis og noget bliver til afføring. Det er vigtigt at tale om dette som noget helt naturligt og på den måde stille og roligt få ham til at interessere sig lidt for, hvordan han selv fungerer.
Og så kan I sagtens til sommer, når de bliver lidt varmere i vejret, lade ham løbe rundt i badebukser i haven så han pludselig mærker at han tisser og på den måde får en bevidsthed om, hvad det er for signaler han skal lægge mærke til.
Og sidst, men ikke mindst, så lyder det som en rigtig god idé at købe et toiletbræt, - tag ham evt. med ud at købe det, når I har læst lidt om emnet, og tal med ham om at han med det kan sidde på toilettet ligesom mor og far. Mange børn vil hellere det de ser mor og far gøre, end at sidde på en potte. Og så har han måske også brug for en lille skammel, der kan stå foran toilettet og den vil han måske også selv gerne vælge :)
Fortsat held og lykke med jeres renligheds-projekt :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

