Svar: Langsom grødstarter
Kære Sara
Sundhedssstyrelsen taler om at der netop i 7-8 måneders alderen er et kritisk vindue, som man skal søge at udnytte:
"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad"
(Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Jeg synes derfor at du nu skal gå igang med at give din dreng skemad flere gange dagligt og også give ham mad med mere bid i, mad der smager af noget. Jo mere forskelligt du kan give ham, jo bedre er det og du må meget gerne varierer mellem købt og hjemmelavet mad, netop for at give ham så meget variation som muligt.
Der skal være helt faste rutiner omkring det at blive tilbudt mad. Han skal sidde i sin høje stol, I skal spise sammen, han skal have mad i hånden, det skal være hyggeligt og han skal så have skemad og måske også små bidder af en blød bolle, eller små bidder af en lille frikadelle eller lignende, som du giver ham med dine fingre ind i mundvigene. Ligesom han også skal have sovs, krydderier og mos - og mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på.
Han skal nu kun amme 4 gange dagligt og de fire amninger skal ligge aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, tilbydes også gerne små bidder af en blød bolle med smør at gumle lidt på, vand af kop
Puttes til formiddagslur kl. 9.30-10 og sover her en times tid, skal ikke ammes inden
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller ...
... fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca 13, sover her måske 2 timer - måske 2½ - gå evt. en tur med ham, så han vænnes til at tage en lang lur midt på dagen.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Skal ikke ammes om eftermiddagen og skal heller ikke længere sove powernap.
Aften 18: Familiemad, risretter med sovs - det kan være boller i karry, ris med sur-sød-sovs eller lignende. Tilbydes laks fra ovnen, indmad af en frikadelle, - kød eller fiskedelle, får kødsovs, millionbøf eller lignende. Mad med udgangspunkt i den mad I spiser og igen - mos + noget i hånden at sidde med selv og gumle i - det kan være kogte stykker blomkål, broccoli eller måske en kartoffelbåd. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
At sove igennem i denne alder er at kunne sove måske 6 timer uden at få mælk det vil sige f.eks. fra kl. 23 til 05. Hvis det viser sig at din dreng kan sove uden at få mælk tidlig morgen og at han så derved bedre spiser morgengrød, så er det helt fint, så kan amningen godt ligge om formiddagen. Altså efter at han har spist sin morgengrød.
To lure er normalt tilstrækkeligt i denne alder og for at det skal kunne lade sig gøre, er det naturligvis vigtigt at han ikke sover alt for tidligt hele dagen igennem - for derved bliver eftermiddagen ofte alt for lang. Mit forslag er derfor at du forsøger at putte ham lidt senere end du gør lige nu, så du får hans rytme skubbet lidt og så han bedre kan klare sig med de to lure.
Jeg håber at min plan for dagen hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.