Annonce

Annonce

Svar: Et meget vågent barn


24. maj 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Det er helt normalt at jeres datter sover 16 timer i døgnet, det lyder fuldstændig alderssvarende og det er helt fint at hun er vågen et par timer mellem hver lur om dagen og også helt fint at hun nogle gange sover måske 3 timer og andre gange sover kortvarigt.

I er stadig så ny en familie, at I skal have tid til at lære hinanden at kende. I skal lære hendes små signaler, finde ud af hvad hendes gråd og uro betyder - nogle gange småklynker hun lidt fordi hun har brug for at sove, andre gange fordi hun skal have en ny ble, tages op og snakkes med eller måske fordi hun bare har brug for at mærke jeres kontakt eller måske er sulten. Det tager tid at finde ud af alt dette og det kommer hen af vejen :) Det lyder som om at I er godt på vej og gør det hele rigtig godt ...

Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Man taler om forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når ...


Annonce

... hun er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Mit råd til dig er altså at du prøver at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand hun er i. Nogle gange, når du oplever at hun bare er vågen og kigger, så er det måske fordi hun netop der befinder sig i "stille årvågenhed" og netop bare har brug for at ligge og kigge lidt - og det er helt normalt.

Med hensyn til hendes rytme, så er hun jo stadig meget selvregulerende og det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis hun er vågen om natten fra 24 til 03 - her vil I jo alle trives bedst med at få sovet ... men rytmen ændrer sig lidt hele tiden og vil også ændre sig hos jer, måske er der allerede sket en ændring hos jer, når jeg svarer jer i dag, jeg har jo lidt længere svartid i brevkassen i øjeblikket :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til flaske og behov for mælk, så må du også der være fleksibel og det kan sagtens være at du i et par dage skal prøve at give hende mælk, når hun vågner efter en lang lur og så give hende lidt mælk inden hun skal sove igen, for netop at hjælpe hende med at overgive sig til søvnen. På sigt vil det være hensigtsmæssigt at hun får mælk inden lur.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre og får lidt ro med på vejen - læs i øvrigt min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som vil give dig en beskrivelse af hvordan din datter sover lige nu, hvordan hendes søvn er sammensat og adskiller sig fra vi voksnes søvn og hvad du kan forvente omkring hendes søvn fremover.

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce