Annonce

Annonce

Brev:

Ferie fra vuggestue når man bliver storebror?


25. maj 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Ferie fra vuggestue når man bliver storebror?

Hej Helen

Omkring 1. juli nedkommer jeg med en lillesøster til Jonathan. Jonathan vil da være ca 2.5 år.

Mit spørgsmål til dig går på, hvordan vi planlægger den bedst mulige introduktion af de to nye søskende. Eller spurgt mere konkret: skal vi sende Jonathan i vuggestuen i de første uger efter at lillesøster er ankommet, så både han og vi som ’nye’ forældre kan få mest mulig ro - eller er det bedst at holde Jonathan hjemme så han kan være med i 1. parket og opleve den lille ny og de forandringer det også medbringer for ham? Det er jo juli måned, og dermed sommerferie for mange af de andre børn i vuggestuen.

Med til historien hører, at der har været mange store forandringer i Jonathans liv de sidste 3 måneder. 1. februar flyttede vi i hus, dvs. han har fået nyt hjem og 1. maj blev han flyttet i en integreret institution tættere på hvor vi bor. Indtil da pendlede vi frem og tilbage fra Frederiksberg.

Jeg ved godt, det tager lidt tid at føle sig tryg i en ny institution, men han er stadig meget ked af at blive afleveret om morgenen. Dog siger pædagogerne, at han er i fint humør i løbet af dagen. Som forældre mærker vi ikke den store forandring hos Jonathan i forbindelse med alt det nye: Han har virket meget glad for det nye hus og have og han sover som altid rigtig godt om natten (vågner f.eks ikke og er ked), Men han er dog nok mere mor- og far-glad end han plejer, dvs. der skal mange knus til i løbet af en dag, han vil gerne holde i hånd når vi f.eks kører bil og ...


Annonce

... er på tur i klapvognen, og han er også gladest hvis vi sidder ved siden af ham i alt hvad han gør.

Vi oplever også, hvordan Jonathan er meget opmærksom, når vores lille nevø på 1 år er på besøg. Han er ikke altid meget for at hverken mor eller far sidder med nevøen – så kan han godt bryde i gråd, og det er tydeligt det ikke er rart for Jonathan at se, at mor og far pludselig har fokus på en anden end ham.

Ud over forandringerne med nyt hus og ny vuggestue er vi desuden flyttet en måneds tid ind hos mine forældre (pga byggeprojekt i vores hus), som bor i kort afstand til vores nye hus. Jonathan elsker sin mormor og morfar, og hygger sig med deres selskab, men dette er jo endnu en forandring i forhold til lige at have vænnet sig til sit nye hjem. Så det er altså ikke store ting, der sker - og skal til at ske - i Jonathans liv.

Nu spørger Jonathans nye vuggestue, om/hvornår Jonathan holder sommerferie i år, og min mand og jeg er som sagt lidt i tvivl om, hvad vi skal svare. Skal vi evt. melde et minimum af ferie, således at vi altid kan holde Jonathan hjemme alligevel, hvis vi kan mærke at han gerne vil det efter at lillesøster er kommet? Det er jo sværere at have meldt at Jonathan er væk hele juli, hvis vi alle har brug for at han f.eks kommer i vuggestuen nogle dage om ugen?

Hvad ville du anbefale i vores tilfælde?

Vi planlægger desuden nogle uger i sommerhus i slut juli og første uge af august, hvor Jonathan selvfølgelig skal med.

Kærlig hilsen
Jonathans mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce