Svar: Spiser ikke særlig meget...
Kære Gabriella
De fleste børn vil i 9 måneders alderen have behov for 3 flasker dagligt og vil, når de er 10 måneder, trives rigtig fint med 2 flasker. De to flasker bibeholdes så indtil 12 måneders alderen, hvor der trappes ned til kun en flaske dagligt - ofte er det flasken inden sengetid der bibeholdes - og den har barnet så 1-2 måneder, hvorefter den stille og roligt erstattes af en kop mælk og en godnathistorie.
Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne flasken og lade hende græde sig i søvn, men om stille og roligt at skrue mængden ned og i stedet tilbyde et andet ritual, som er ligeså godt, faktisk bedre :)
Jeg kan ikke ud af din plan se hvad tid din datter får flaske på, men flasken om morgenen kunne meget fint helt undværes så hun starter dagen med grød. Det kunne give bedre appetit, hvis hun ikke fik mælk om morgenen.
Derudover vil det være rigtig godt og det er også meget vigtigt at din datter nu får grøntsager, kød og fisk, - både til frokost og om aftenen. Hun må stadig gerne få mos, men hun skal også have mad i stykker og hun skal lære at spise selv. Med den alder hun har, kan hun fint spise med en gaffel og hun kan også meget fint spise med sine fingre og det er vigtigt at du giver hende mulighed for det.
Det er helt fint at hun kun spiser et kvart stykke rugbrød til frokost, men det skal suppleres med grøntsager, kød, fisk og meget andet.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, vand eller evt. lidt sødmælk af en kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, det kan være makrel, sildepostej, tun, rognguf eller lignende. Suppleres med kogte grøntsager som ærter, gulerod og majs, suppleres også med små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer, rejer, ½ hårdkogt æg eller lignende og kan derudover suppleres med ...
... grøntsagsmos (evt. fra glas), hvis hun har brug for mere mad og mister koncentrationen ved at spise selv. Vand af kop.
Puttes til middagslur - evt. med en flaske som nu
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller måske lidt havrefras som nu. Vand af kop.
Aften: Jeres mad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), rødspætter med tomatsovs og parmesan lavet i ovnen, laks lavet i ovnen - hvad som helst I får. Hvis I får noget som ikke er børnevenligt, så giv hende grøntsagsmos fra glas. Vand eller sødmælk af kop.
Puttes til natten med en flaske som nu
Sen aften: Evt. flaske, det kommer an på om hun får flaske inden middagslur i stedet for.
Som sagt vil hun lige nu sandsynligvis have brug for 3 flasker og når hun bliver 10 måneder vil 2 flasker være fint - de vil f.eks. kunne ligge aften og sen aften hvorefter hun sover og står op og får morgenmad, så det er altså flaske tidlig morgen eller flasken inden middagslur du måske skal arbejde på at fjerne først :) Netop for også at give hende mere appetit i løbet af dagen.
Det er vigtigt at du ved, at hun skal smage tingene 10 gange før hun har vænnet sig til smag og konsistens, så hvis I først er begyndt at give hende jeres mad nu, så skal hun have tid til at vende sig til det og du må ikke stoppe med at give hende det. Hun skal have jeres mad, med den alder hun har og det tager lidt tid at få det introduceret.
Men hold fast i at det vigtigste er at hun spiser og smager og at lidt også har ret. Det er bedre at hun spiser små hyppige måltider end at hun spiser få og store måltider :)
Hvis hun virker sløv, ikke tisser nok, virker træt, uoplagt, sløj eller på anden måde virker til at have det skidt, så skal I naturligvis få lægen til at se på hende :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

