Svar: Succes historie - men ny mur mødes..
Kære Rikke og Anne
Som jeg læser dit brev så er der ikke problemer med grød om aftenen, men med kartoffel og grøntsagsmos. Kunne det ikke tænkes at Anne ikke synes særlig godt om dette og derfor kniber munden sammen, hvorimod hun spiser, når der er grød på skeen, fordi hun synes det smager?
Det er en god idé at give Anne både grøntsagsmos og grød, men måske skulle du bytte om på tidspunkterne, så hun er lidt mere frisk og motiveret til grøntsagsmos. Derudover kunne du måske tilbyde hende skemad tre gange dagligt. Og i den periode der går fra middagsluren og til hun skal have aftensmad, kunne du nøjes med at amme hende eller give hende noget at drikke på ...
... en kop.
En plan kunne se således ud:
Morgen: Grød og evt. amning
Formiddag: evt. amning
Frokost: Grøntsagsmos
Eftermiddag: amning
Aften: Grød eller grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert
Sen aften: amning
Med hensyn til mængden af skemåltider, så er det fint med 3/4 portion. Nogle børn spiser lidt og andre meget. Det vigtigste lige nu er at din datter bibeholder sin sunde appetit og lyst til at spise. Hellere lidt men tit end meget og få portioner.
Tusind tak for dine rosende ord. Det er altid dejligt at få at vide, at det jeg har foreslået har virket. Jeg håber at du også kan bruge ovenstående til noget.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

