Svar: Svært ved at falde til ro og falde i søvn
Kære lille familie
Det lyder relevant at få jeres dreng tjekket, måske sover han så uroligt, fordi han har ondt - det kunne f.eks. være øreproblemer, måske er det fordi han har problemer med sine luftveje, snorker han meget når han sover?
Vi har et søvnlæge-center i Danmark, se scansleep.dk. De er specialister inden for søvnproblematik og beskæftiger sig også med børn. Der sker ikke noget ved at du prøver at ringe eller skrive til dem.
Men ellers vil jeg lave en plan for dagen, som den normalt vil se ud for et barn på 11 månender, det kan måske hjælpe dig til at se hvorvidt du kan gøre nogle ændringer, som kan hjælpe jer:)
Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur kl ca 10, sover 45 minutter. Start med at trille ham en tur i barnevognen, hvor han sidder op, kigger på verden, mærker vinden i ansigtet osv. og først når han sover så lægger du ham ned. Vil han ikke sove, så er han måske parat til kun at få en lur dagligt og det er så også okay :) Læg mærke til, hvornår hans øjne lukker sig, hvad tid, det kan give dig en idé om, hvornår han reelt er parat til at blive puttet og hvorvidt han har brug for 2 eller kun en lur.
Frokost 12: Rugbrød med forskellige slags pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, rejer, muslinger, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Ammes og sættes herefter igen i barnevognen, I triller en tur, han kigger på verden og sover middagslur ca 13.30, hvor længe må han selv regulere lige nu :) Amning gives her i håb om at det kan give ham lidt ro til netop at sove bedre, ...
... over give sig til søvnen bedre :)
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, en portion tykmælk eller A38 med revne æbler, banan, rugbrødsdrys, mysli (uden honning og chokolade) eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig mos - kartofler moses med sovs, frikadelle gives i stykker. Han spiser fuldstændig samme mad som I andre :) Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød, som en del af putteritualet.
Puttes til natten med en amning kl. 20
Sen aften og i løbet af natten kan han tilbydes bryst en enkelt gang og ellers bør han få vand, hvis han vågner og er tørstig.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre, planen skulle gerne vise, hvad I kan forvente af hans alder nu og en fast rytme for dagen med et indtag og søvn so ovenfor beskrevet burde være aktuelt og også muligt for jer ...
Og ellers er muligheden for at der rent fysiologisk er noget, sygdom eller andet som spiller ind naturligvis til stede og her kan du forsøge at kontakt Scansleep :)
Du kan i første omgang også få ham tjekket af en øre-næse-halslæge, som kan se om din dreng har øreproblemer og også problemer med hævede mandler og polypper. Du kan få tid til ørelæge uden at have en henvisning fra egen læge.
Jeg ved fra dine tidligere breve at jeres dreng også har haft problemer med nakke, skuldre osv. og spørgsmålet er om ikke der også kan være noget som stadig generer ham der, således at han af den grund ikke bryder sig om at ligge ned - fordi det gør ondt ...?
Jeg synes det er relevant at få jeres dreng tjekket :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

