Brev:
Afbrudt søvn - 2 mdr.

Kære sundhedsplejerske
Jeg har læst mange af de spørgsmål og svar, der ligger på denne hjemmeside, men finder ikke rigtig svar på vores problematik.
Vi har en dreng på 10 uger, der siden han var to uger har lidt af kolik, hvilket selvfølgelig må siges at have indflydelse på søvnrytmen. Kolikken er dog efter en del behandling, og med tid som afgørende faktor, ved at klinge af, men et andet problem er opstået.
Jeg ammer, hvilket fungerer godt og nætterne er rimelige: han vågner et par gange og falder som regel i søvn igen og sover mellem 2 og 3½ time, nogle gange 4 timer: fint nok. Vores problem er mere om dagen og om aftenen.
Om dagen foregår det som følger: han vågner, ammes, pusles mv., ligger selv lidt og kigger på enkle stimulus og ammes afslutningsvis på den vågne periode. Han falder i søvn i forbindelse med amningen og lægges i barnevognen, her sover han eksempelvis et kvarter eller en halv time og vågner så, vugges/ køres kortvarigt i barnevognen og falder i søvn igen, dog er han oftere og oftere så vågen, at vi tager han op igen.
Nogle gange kører vi en tur, der kan vare ...
... lige fra ½ til 1 time, men når vi stiller barnevognen vågner han. Vi foretager os ikke meget andet end at løbe ud til barnevognen og køre ham i søvn, da han vågner et utal af gange i løbet af en lur.
Om aftenen er han efter at være blevet "nattet" træt, han ammes og lægges i seng, her sover han max ½ time, vågner og starter med at ligge og kigge, hvilket efter kort tid bliver til skrigeri, vi starter "forfra": ammer mv og lægger han. Han er på dette tidspunkt meget træt, men alligevel sover han kun kort, dette sker 2-3 gange hver aften, før han "får ro" og sover 3-4 timer.
På denne måde er han næsten altid vågen fra kl. eks. 16 til 22, hvor han klynker, er træt osv. (Kolikken har haft sin magt i dette tidsrum, men som sagt synes vi, at den er ved at være klinget af).
Jeg forsøger at amme længe ved at lægge han til, før han bliver alt for træt og oftest har jeg fornemmelsen af, at han har fået rigtig godt med mælk og derfor burde være mæt.
Ja det var en lang smøre, jeg håber du kan give os et godt råd eller to, som kunne give en noget mindre afbrudt søvn.
Med venlig hilsen
HB.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.