Brev:
Vil ikke i seng - 23 mdr.
Kære Helen
Har du mon nogle konkrete ideer ”hurtige fif” til vores datters aftenritual / putning!
Hun er en dejlig klog pige på næsten 2 år. Pludselig for ca. 3 uger siden var det som om hun fra det ene øjeblik til det andet trådte ind gennem en dør til den berømte trodsalder;)
Det startede med et fortvivlses anfald over en leg der skulle slutte og så har det ellers gået slag i slag derfra. Hun kaster med tingene mens hun kigger udfordrende på os. Kigger mig dybt i øjnene hvorefter hun giver mig en lussing osv osv. Det er sundt, normalt og alt det der og faktisk synes vi også det var på tide hun begyndte at gøre lidt oprør. Hun har ellers ALDRIG gjort noget hun ikke måtte eller skreget, så derfor glæder det os faktisk lidt, at hun b.la er begyndt at sige fra til ting hun ikke vil være med til, over for andre børn osv.
Det som næsten ikke er til at holde ud er at hun nu er så ulykkelig og fortvivlet når vi skal putte hende. Før var det en hyggelig stund hvor vi læste en bog, sang en sang og så holdt i hånd til hun faldt i søvn. Sådan har det altid været og det har taget fra 15 til 40 minutter. Nu skriger hun så hun er ved at kaste op. Kaster sig rundt og knalder hovedet ind i sengen. Finder på alle mulige grunde til hvorfor vi skal tage hende op. Sult, en prut, ondt i tænderne, ondt i ørene, ny hovedpude…ja fantasien fejler ikke noget;)
Hun kan skrige i op til 2 timer og hvis det er Far der putter råber hun på mig til hendes hoved nærmest svulmer op. Hun er utrolig viljefast. Hun mister nok et par timers søvn på denne konto hver nat og er ikke til at få ud af sengen om morgenen. Manglen på søvn gør så, at hun er dødsur når hun vågner og det ...
... er en rigtig dårlig måde at starte dagen på for hele familien.
Det eneste nye der er sket i hendes liv er, at de netop har fået en masse små børn i vuggestuen. Hun har de sidste 9 måneder været den eneste lille på stuen, på en måde både voksne og store børns lille ”yndling”. Hun opfører sig lidt, som en der har fået en søsken. I vuggestuen er hun vokset med opgaven, selv om hun godt kan være lidt fornærmet over manglen på opmærksomhed. Her hjemme siger hun at hun er en baby, taler babysprog, nægter at gå selv, falder med vilje osv.
Vi skiftes til at tage os af de daglige pligter, så en af os kan være sammen med hende og egentlig synes jeg dagen er skruet godt nok sammen, men selvfølgelig er der meget der skal nås på de få timer vi har hende hjemme før hun skal puttes. Måske har vi brug for en eller anden afledningsmanøvre eller et skift i måden at putte på, så hun glemmer at blive gal?…eller skal vi bare bide tænderne sammen og leve med dårlige aftner og morgener til skyerne letter af sig selv?
Er hun mon inde i et eller andet særligt vanskeligt tigerspring lige nu (22/23 måneder) eller hvad? Tigerspringene har altid taget hårdt på hende, men vi har altid vist at det var en afgrænset periode og at vi snart ville få vores normale pige igen:)
Hendes mål er helt klart at komme op og ind i stuen. Et par gange har vi bukket under fordi vi tænkte hun havde ondt, men så snart hun er inde i stuen frisker hun sjovt nok op hi hi. Nu holder vi fast, men det betyder altså nogle meget lange aftner ved hendes side i soveværelset.
Har du et bud???
Før så sovetiderne sådan ud:
19.30 / 20.00 til 08.00 og middagslur fra 12.00 til 14.00
Hilsen
Bissens Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre