Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke i seng - 23 mdr.


27. maj 2010

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bissens Mor

Der kan være mange årsager til at jeres datter reagerer som hun gør og det er helt fint at I allerede har overvejet, om hun kunne have ondt eller lignende, der gjorde at hun ikke ville ligge i sin seng.

Det lyder dog umiddelbart som om at jeres datter reagerer, som hun gør, fordi hun oplever en stor ændring i institutionen, der stilles lidt større krav til hende lige nu, fordi der er kommet flere små til. Hun forsøger derfor at gøre sig mindre, leger baby osv. for stadig at få samme opmærksomhed, det er svært pludselig at skulle være stor - præcis som I også beskriver at man kan opleve, hvis hun var blevet storesøster. Samtidig giver flere nye og flere små børn også en naturlig uro om dagen, lydniveauet er højere end det plejer at være osv. og det reagerer hun naturligvis også på.

Og så har hun jo også en lidt grænsesøgende alder og det fylder så oveni alt det andet.

Spørgsmålet er hvorfor hun pludselig ikke vil ligge i sin seng, men søger jer om aftenen. Det lyder jo umiddelbart som om hun søger trygheden og nærheden, men det er ikke nok at I sidder hos hende og er der for hende, som I altid har været - hun vil være hos jer i stuen, hun vil kunne se jer, være sammen med jer ...

I må her prøve at vurdere om det er leg og underholdning hun søger, om det er protest over at skulle sove og bevidstheden om at I er i stuen og hygger der gør, at hun nu ikke vil ligge i sengen og på værelset alene. Hun har jo en alder nu, hvor hun er meget bevidst om dette i forhold til tidligere og hvis det er grænser i den forbindelse hun søger, så skal de grænser naturligvis sættes og I er nødt til at holde fast i at hun skal være i sin seng.

Nogle gange kan man komme derud, hvor hele putteritualet bliver forlænget og man får næsten en rutine, en vane med at det skal vare en time eller mere. Her kan det være nødvendigt at putte barnet så sent i nogle dage, at man med sikkerhed får hende til at falde i søvn i løbet af 15 minutter, så man igen kommer ind i en rutine, hvor hun puttes i seng, får godnathistorie, sang og derefter så kan sove - netop for at få givet hende en naturligt forventning/erfaring om at det altså er sådan det foregår.

En måde at kombinere ...


Annonce

... hendes behov for tryghed og samtidig få sendt signaler om at det er sengetid og at hun skal sove i sin seng og sove nu, kan være at stille sig i nærheden og lave noget praktisk.

I skal have det vanlige ritual med godnathistorie, sidde hos hende, synge en sang eller hvad I plejer at gøre og tale lidt med hende om alt og ingenting, hjælpe hende med at koble fra og lade hende mærke at I er der. Hold fast i det I har besluttet jer for og meld ud "jeg læser den her bog og så er det puttetid", så hun får læst det I ligesom vil og ikke får lov til at blive ved og ved og ved.

Når det er tid til at gå og hun skal sove, så siger I godnat og så går I igang med at lave noget praktisk, hvor I opholder jer I nærheden af hende. Hun må meget gerne kunne se jer fra sin seng og I skal kunne tale til hende derfra.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I får altså sendt nogle klare signaler til hende om at I ikke bare sidder og venter på at hun skal sove. Hun kan spørge jer ”er du der?” og I kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

I skal ikke sætte jer i nærheden på en stol, ikke kikke på hende eller lignende - for det vil sende nogle forvirrende signaler til hende om at I er der men ikke vil have med hende at gøre. I skal i stedet sende signaler om at hun ligeså godt kan lægge sig til at sove, for der sker ikke noget spændende nu.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce