Svar: Meget træt dreng
Kære Mor
Dejligt at høre at I har fundet ud af, hvad der var galt med jeres datter og at I nu har fået mere ro på :)
Det er meget normalt at børn er trætte om eftermiddagen, når de kommer hjem fra børnehave. Faktisk ser man ret ofte at barnet søger afsides, sætter sig på værelset, leger for sig selv osv. og nogle gange ender de også med at falde i søvn midt på gulvet i legetøjet eller går selv i seng ...
Det er naturligvis helt okay at lade barnet trække sig og søge roen når de kommer hjem. Jeres dreng har jo brugt sig selv rigtig meget motorisk og mentalt i mange timer og lydniveauet er meget højt, så når han går afsides eller vælger at sidde og bygge med lego eller lignende, så kan det simpelthen være et naturligt udtryk for at han har brug for ro.
Det er super godt at du tager ham på legepladsen, går lidt ud med ham osv. så han netop holdes igang og ikke får lov til at falde i søvn sidst på ...
... dagen, for sover han der, så vli det ødelægge hans puttetidspunkt og næste dag bliver han så endnu mere træt. Men det er naturligt at han er træt og søger ro.
Med hensyn til D-vitamin, så anbefales det nu at børn får D-vitamin 10 mikrogram dagligt fra 0-2 år. I 4 års alderen behøver de normalt ikke at få ekstra D-vitamin, med mindre de er mørke i huden. Det er altså ikke kun hårfarven, men også hudfarven man skal vurdere ud fra.
D-vitamin anbefales også til børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren, som f.eks. går med tørklæde på grund af religion og til personer som sjældent kommer udendørs eller som undgår sollys.
Hvis man giver et multivitaminpille dagligt, så vil behovet normalt være meget fint dækket og dine børn behøver ikke også at få dråber. En max grænse er sat til 25 μg for børn op til 10 år.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

