Svar: Madplan og mælk om natten
Kære Maibrit
Hvis I alle sammen trives med at jeres datter først går til ro for natten kl. 22-22.30, så er det helt fint for mig. Der er ingen der siger at børn partout skal sove kl. 20, hvis alle trives godt med en anden rytme - helt okay.
Du beder om at jeg laver en plan ud fra din datters nuværende rytme og den kommer så her:
Tidlig morgen: Ammes (forklaring følger)
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt at sutte på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende som tilbehør at sutte på selv, vand af kop.
Eftermiddag 14: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hænderne igen, vand af kop. Virker hun meget sulten der, kan hun også tilbydes en lille smule flerkornsgrød med frugtmos som topping.
Ammes og puttes til middagslur 14.30-15.00 som nu
Sen eftermiddag: Evt. ekstra amning - afhængig af hvor lang tid hun sover og hvor lang tid der går indtil aftensmad.
Aften 18.00-19.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes efter behov i løbet af aftenen ligesom nu og sover måske først kl. 22. Det vil være helt normalt, når hendes middagslur ligger så sent som den gør og det er helt okay.
Hvis hun er ammet rigtig godt fra begge bryster kl. 22, så burde hun derefter kunne sove til kl. 1/02 blive ammet igen og sove videre til næste morgen tidlig, hvor hun så igen ammes og sover videre.
At sove igennem i 6 måneders alderen er at kunne sove 5-6 timer, 7 hvis man er meget heldig - uden at skulle have mælk. Det vil ofte være at blive ammet kl. 20, 24 og 06. Men hos jer, kunne det sagtens være kl. 22, 01 og 06 i stedet for og det vil være helt normalt.
Jeres datter kan derudover godt have små opvågninger om natten, ikke fordi hun har brug for mælk, men fordi hun får sig lagt i stillinger som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra. Hun har derfor brug ...
... for hjælp til at blive lagt rigtigt igen, få dynen omkring sig osv. og derfor søger hun dig om natten. Det er også normalt.
Hvis hun vågner og søger brystet hyppigere, f.eks. gerne vil have bryst hver 2 time eller lignende, så er det for det første vigtigt at du sikrer dig at hun indtager nok føde, mælk og vand i løbet af dagen. Derefter skal du sikre dig at hun får mælk nok, når hun rent faktisk amme - f.eks. kl. 22, skal hun ammes fra begge bryster, så hun er fyldt rigtig godt op. Og så skal du vurdere, hvorvidt det så egentlig er behov for bryst hun har eller om stillingsskift og beroligende ord vil kunne hjælpe i stedet.
Hvis hun kun vil have brystet, så må du give hende det men her forsøge at trække brystet til dig og sætte en klud, kærtegn, beroligende ord osv. i stedet så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk, men samtidig også får noget andet trygt, et andet beroligende ritual. Det vil være rigtig godt at hun sover i sin egen seng, så hun ikke ligger foran mælkebaren om natten.
Jeg vil også foreslå dig at du læser min bog "sådan får du dit barn til at sove!" for her fremgår det netop tydeligt at jeg ikke er tilhænger af 'en kold tyrker' og masser af gråd :)
Måltiderne du giver hende skal ikke være særligt store, det er bedre at hun spiser en lille dl grød eller mos og få mælk inden hun skal sove, end at hun spiser 1½-2 dl og så afviser mælken om dagen. Så lidt og tit er bedre end få og store måltider :)
Der må gerne være klumper i mosen, i første omgang skabes det ved at du bruger lidt kød eller fisk i mosen, det giver lidt struktur. I takt med at du kommer mere og mere i vil det naturligt blive grovere og tilsidst kan du nøjes med at mose med en gaffel. Du må gøre det, som du føler hun kan kapere.
Havregrød er en grov grød og bliver naturligvis grovere, jo grovere havregryn du laver den på. Du må her gerne bruge de finmalede gryn, det er helt fint og vil være en stor forskel fra ris og majsgrød, som hun måske er vant til.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

