Brev:
Hvor gamle skal børn være for at undvære modermælk eller mme?

Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter, Alma, på syv måneder, som ikke vil tage sutteflaske.
Jeg skal starte på arbejde om 2 dage, og vi er temmelig bekymrede for, hvordan hun skal få den mælk, hun skal have. 1/2 til 3/4 liter om dagen. Jeg har planer om at amme hende morgen, aften og sen aften, men det er jeg bange for ikke løber op på mere end omkring 300 ml. Når jeg selv malker ud, får jeg sjældent mere end 90-100 ml på omkring 10-15 min, og hun vil sjældent ammes mere end en 5 minutters tid, hvorefter hun vrider og vender sig og nægter at spise mere.
Hun er stadig ikke særlig god til at drikke af kop, så det er svært at få særligt meget i hende på den måde. Hun puster bare ned i koppen eller spytter det meste ud. Vi har en tudkop, som hun godt kan finde ud af at drikke en ordentlig slurk af, hvis hun er rigtig tørstig (omkring 30-40 ml), men kun hvis der er vand i den. Hun er generelt ikke særligt tosset med mælk. Heller ikke sødmælk. Hun vil helst have vand.
Vi putter også mme i hendes grød, men den er hun heller ikke særlig vild med og vil helst spise grøntsagsmos med kød eller fisk til frokost og aften, så det er også svært at få de store mængder i hende på den måde. Har du nogle forslag til, hvordan vi kan få noget mere mælk i hende i løbet af dagen? Eller bør vi give hende kalktilskud for at ...
... være sikker på, at hun får den kalk, hun skal have? Eller skal jeg evt. forsøge at amme hende én gang om natten, også?
Hvor gamle skal de egentlig være, før de ikke behøver modermælk eller mme mere?
Vi har overvejet at prøve at satse på tudkoppen, men problemet er, at man aldrig helt ved, hvornår hun er tørstig nok til at tage en ordentlig slurk (og vi ved selvfølgelig heller ikke, om hun vil drikke det, hvis det er mælk i stedet for vand).
Med vandet er det nemt, fordi vi godt kan have det i dunken i mange timer uden problemer og tage det med og tilbyde det til hende med jævne mellemrum, men det er sværere med mælken. Hvor lang tid kan man have mme i sådan en dunk, før det skal skiftes ud, når hun drikker af den løbende? Det er nemlig lidt svært for os at skifte det ud hele tiden, da vi ofte er ude med hende i løbet af dagen.
Vi har overvejet, om man kunne tage noget mme med i en termoflaske, og så skifte mælken i dunken ud med det i løbet af dagen, men jeg ved heller ikke, hvor længe man kan opbevare mme udenfor køleskab i en termoflaske uden problemer? Jeg tror ikke umiddelbart, at det er et problem, at mælken ikke er varm, da hun godt kan lide at drikke koldt vand.
Vi håber, du har nogen gode råd til os:). Vi vil jo nødigt have, at hun skal blive fejlernæret, fordi jeg starter på arbejde.
De bedste hilsner
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.