Annonce

Annonce

Svar: Bange for at komme i seng


29. maj 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Der er ingen tvivl om at din datter lige nu befinder sig i en alder og gennemgår en udvikling, hvor hun har ekstra meget brug for din nærhed og fysiske kontakt.

Hun vil motorisk nu være godt igang, hun går frit rundt omkring og hun begynder også at løbe. Verden opleves derfor pludselig større og hun begynder at møde flere farer og mere modstand i løbet af dagen - hendes natlige uro og problemer med at overgive sig til søvnen, handler altså meget sandsynligt om at hun nu begynder at få lidt farefornemmelse.

Når hun går og løber omkring, oplever hun at falde, hun slår sig, slår hul på knæet, hun klatrer op på stole og andre ting og oplever at hun ikke selv kan komme ned osv. Hun oplever også en modstand som hun ikke har fået før - I stopper hende i at løbe ud på vejen og andre ting - der er grænsesætning og mere opdragelse inde over nu, hun får ganske givet flere "nej'er" i løbet af dagen og hun møder også modstand fra de andre børn i vuggestuen - de skubber til hende, tager legetøjet fra hende osv.

Alt dette betyder at hun lige nu gennemgår en fase, hvor hun naturligt vil være lidt mere tryghedssøgende. Man ser det især mellem 17-21 måneder og det handler altså om at barnet oplever verden meget større, der er flere farer og mere modstand. Alt hvad der opleves om dagen skal bearbejdes i drømme om natten og derfor oplever man ofte at børn i denne alder kan vægre sig mod at skulle sove og at de vågner om natten grædende. De kan virke meget utrøstelige og næsten virke til at have mareridt og det er derfor naturligt at de her søger fysisk kontakt og ekstra nærhed.

Det er som udgangspunkt en god idé at holde fast i at hun puttes i sin egen seng om aftenen, hun er vant til at sove i sin seng og er normalt helt tryg ved dette og det er super at hun forbinder sin seng med stedet hun skal sove. Derfor vil det være rigtig godt hvis I holder fast i at betrygge hende i at hun skal sove der.

Der er naturligvis ikke noget i vejen for at I tager hende ind til jer om natten, når hun vågner og græder og tydeligt har brug for jeres nærhed og kontakt. Men I skal være opmærksomme på at hun er meget bevidst nu og i kraft af sin alder, godt ved at I er et andet sted end hende, hun forstår godt at I ikke har forladt hende selvom I er ude af syne, men samtidig vil hun naturligvis også helst være sammen med jer ... Vi er flokdyr og sover generelt bedst når vi sover sammen voksne og børn og det er naturligt at hun gerne ...


Annonce

... vil ind til jer.

Samtidig har I naturligvis også et behov for at have dobbeltsengen for jer selv og derfor skal man prøve at finde balancen imellem at møde hende og anerkende hendes behov for nærhed og tryghed og samtidig være bevidst om at hun hurtigt kan vågne og søge jer, fordi det er en meget dejlig vane.

En overgang kunne derfor være en madras på gulvet i stedet for at ligge i smørhul. På madrassen i soveværelset kan hun få en hånd at holde i, føle sig tryg og nær jer og I får fortsat sengen for jer selv. Det kan være lettere at komme fra en madras på gulvet tilbage til egen seng, end det er at komme fra smørhullet til egen seng.

Nogle gange kan man med fordel også flytte hende tilbage i egen seng igen, når hun atter sover trygt, tungt og godt, så hun oplever både at falde i søvn i sin seng om aftenen og også at vågne i egen seng om morgenen ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Men ellers er det et spørgsmål om at gøre hende tryg ved at skulle sove og det er her meget fint at holde jer i nærheden. Jeg er lidt imod principperne med at sætte sig på en stol og ikke have kontakt. Det signalere for barnet ofte noget underligt og gør barnet ekstra utryg. Hvorfor sidder mor og far bare der, hvorfor taler de ikke til mig, sådan plejer de ikke at opføre sig .. og det kan faktisk gøre at barnet ligger og holder sig vågen for at holde øje med hvad forældrene foretager sig.

Derfor anbefaler jeg i stedet at man holder sig i nærheden og laver noget praktisk. Det sender nogle signaler til barnet om at der ikke sker noget spændende, mor og far har noget kedeligt der skal laves, så du kan ligeså godt lægge dig til at sove og samtidig kan man jo så tale med hende, berolige hende "jeg er lige her, læg du dig ned skat" så hun hører og ser at man er der, bliver betrygget i det og så hun samtidig også ser at det at stryge tøj, eller lægge tøj sammen, er så kedeligt at det sover hun fra.

Og så skal I også overveje om ikke hendes puttetidspunkt skal ændres lidt. Hendes samledes søvnbehov er ca. 13 timer i døgnet ofte fordelt på 2 timers middagslur og 11 timers nattesøvn. Jeres datter sover nogle gange 3 timer om dagen og det må hun naturligvis godt, men så skal I regne med at hun om natten skal sove 10 timer og så lyder det meget fint at blive puttet kl. 20 og sove til kl. 6.

Så hendes protester mod at sove kan altså også skyldes at hun ikke er parat og træt nok, hvis hun har sovet en meget lang lur.

Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce