Annonce

Annonce

Svar: Søvnassociationer og mad - 7 mdr.


29. maj 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sara

Planen for dagen ser meget fin ud, og du har fuldstændig ret i at det vil være rigtig godt, at flytte lidt på lurene hen af vejen, så eftermiddagen ikke bliver så lang. Men det kan du ikke gøre fra den ene dag til den anden, det tager tid og det ændrer sig også naturligt i takt med at han bliver ældre, begynder at bruge sig selv mere motorisk, kravle rundt osv. Så lige nu er planen du beskriver meget fin.

For at eftermiddagen ikke skal blive alt for lang for jer, så kan du overveje om du til hans middagslur måske skulle prøve at lægge dig med ham og amme ham liggende, give ham den ekstra tryghed og nærhed du fornemer at han har brug for i øjeblikket og se om han derved så kan sove lidt længere middagslur. Du kan også meget fint amme ham og så trille ham en tur i barnevognen, så du på den måde får ham holdt sovende og får påvirket hans indre ur til netop at behøve en ekstra lang lur midt på dagen.

Du skal passe på med ikke bare at erstatte skemaden med amning, for mælken vil naturligt påvirke hans lyst til indtag af rigtig mad og du er nødt til at holde mælkeindtaget på et minimum for også at få ham til at spise mere mad. Så 4 amninger vil normalt være super til at dække hans behov og derudover skal han have mere skemad og mad med bid i, også mad i hånden som han selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Så nej, han skal ikke automatisk ammes, når han ikke har spist særlig meget skemad - hvis du følger planen jeg har sendt dig, så vil han naturligt få mange små måltider og også både vand og mælk dagen igennem og skal derfor ikke tankes op med amning ind imellem.

Spiser han ikke særlig meget til morgenmad, ja så går der jo ikke mere end 1½ time, så tilbydes han formiddagsmåltid. Spiser han ikke særlig meget om formiddagen, ja så får han jo sin frokost. Og netop for at få ham til at spise rigtig mad, så er du nødt til at holde fast i at han ikke ammes i stedet.

Du må godt give ham lidt grød som basis og tilsætte grøntsager osv. hvis du skønner at det vil hjælpe ham til at spise mere, men det er generelt vigtigt at han nu kommer væk fra grøden og i stedet spiser rigtig mad. Mad med bid i og mad der smager af noget. Du må gerne købe grøntsagsmos fra glas, det er helt fint og kan være med til at variere og derudover kan han også få jeres mad og ...


Annonce

... den hjemmelavede mad.

Sundhedsstyrelsen taler om at der er en vindue som man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).

Det er altså meget vigtigt at du udnyttet netop den alder han har nu, til at give ham så mange forskellige smagsvariationer som muligt, giver ham mad der skal tygges, gumles på osv. Jo mere forskelligt du kan give ham nu, jo bedre er det og jo mere forebygger det faktisk kræsenhed fremover. Det er lige nu han naturligt gerne vil smage og putte i munden og det er det du skal udnytte. Når han først bliver lidt ældre, så vil han hurtigere lukke munden sammen, dreje hovedet og skubbe skeen væk, så jo mere du kan introducere for ham nu, jo bedre er det.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du må gerne have ham hos dig i din seng om natten, hvis du lige nu fornemmer at I sove bedre alle sammen på den måde. Det er helt fint. Du skal bare ikke amme ham hele natten igennem, det er fint at give ham nærhed, tryghed og fysisk kontakt, men han skal ikke frit kunne tage for sig i mælkebaren. Han skal stadig ikke ammes mere end 4 gange i døgnet og de fire amninger skal ligge fordelt som tidligere sendt plan - hvis han fylder sig med mælk om natten, får du ham heller ikke til at spise om dagen :)

Du må forsøge at forlænge hans middagslur, så eftermiddagen ikke bliver så lang og så må du give ham grøntsagsmos sen eftermiddag, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, så han får sit aftensmåltid tidligere de dage, hvor han har svært ved at holde sig vågen og går tidligt i seng. De dage hvor det lykkes at han sover længere og dermed også er frisk om aftenen må han så spise sammen med jer.

Hvis han springer sit eftermiddagsmåltid helt over, så er det okay at amme ham her. Den amning vil jo i givet fald så normalt ikke påvirke hans indtag af aftensmad, fordi den ligger som et mellemmåltid netop om eftermiddagen ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham.

Rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce