Svar: Dehydrering?
Kære Mette
Ud fra beskrivelsen af din datter i dit tidligere brev, så tror jeg umiddelbart ikke at hun mangler væske. Du ammer jo stadig 3 gange dagligt og hun får sandsynligvis mere end du lige umiddelbart tror, via dig.
Derudover beskriver du jo en pige, som faktisk godt kan finde ud af at drikke 40ml på en gang, hvis hun er tørstig og jeg tænker at I umiddelbart derfor må gå ud fra at hun har en naturlig evne til at regulere sit behov. Hvis hun mangler væske, vil hun sandsynligvis melde sig ekstra ved brystet om natten, når du er hjemme og så skal I naturligvis blive ved med at tilbyde hende vand hele dagen igennem.
Hun kan drikke vand af en tudkop, den gammeldags slags, hvor det løber ud, når man tipper koppen. Hun kan også drikke vand af en kildevandsflaske - forsøg både med og uden tut, for at se om hun så drikker lidt mere. Mange børn elsker kildevandsflasker og det er let, når man er på tur :)
Det er korrekt at et symptom på dehydrering kan være at fontanellen er indsunken, men det er svært at vurdere, som du også skriver og der vil normalt også være andre ...
... symptomer.
Jeres datter vil normalt også blive bleg, virke kold, få tørre slimhinder (tør mund), hun vil mangle elasticitet i huden, hun vil tisse mindre, urinen vil være gul og lugte dårligt og så vil hun normalt virke sløv og kan også blive fjern, det der også hedder apatisk.
Hvis I oplever nogle af disse symptomer, så må I naturligvis sikre hende ekstra væske og det kan være nødvendigt at dryppe væske i munden på hende med en sprøjte - men ellers handler det ofte om at give hende noget at drikke, som hun synes er lidt ekstra lækkert. Det kunne f.eks. være lidt fortyndet juice, bla. HIPP laver juice til børn. Det kunne også være lidt tynd saftevand. Det er trods alt bedre at hun får lidt saft eller juice, end at hun dehydrerer - men stadig er mælk og vand naturligvis det bedste for hende.
Fontanellen kan godt skifte udseende, alt efter om barnet ligger ned eller står op - men de er de andre tegn I også skal være opmærksom på og virker hun det mindste dårlig, så skal I naturligvis altid have fat i lægen.
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

