Annonce

Annonce

Brev:

Søvnrytme, overgang fra lift til seng


31. maj 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvnrytme, overgang fra lift til seng

Kære Helen

Tusind tak for dit svar vedr. søvn, da min dreng var ca. 10 uger. Han er nu 5 mdr. Jeg har igen brug for et par gode råd fra dig vedr. rytme og putning.

Jeg har i længere tid puttet ham i vores soveværelse, hvor der er lidt køligere. Jeg ammer ham, mens jeg synger (jeg synes ikke rigtigt, det fungerer for os at svøbe ham, da han tit er lidt urolig, når jeg lægger ham ned, og jeg tager ham op igen). Nogle gange falder han i søvn, andre gange er han stadig vågen, når jeg lægger ham i hans lift.

I et stykke tid var han svær at få til at sove - han blev urolig, når jeg lagde ham ned. Jeg tog ham op nogle gange og gav ham måske lidt mere mælk. Efter at have haft denne rytme i nogle uger begyndte han at falde mere til ro, når han blev lagt i sin lift, og det blev sådan, at han lå og kiggede og "snakkede" lidt og faldt selv i søvn, mens jeg gik lidt rundt i værelset eller til og fra værelset. Når jeg gik i seng stillede jeg liften i vores seng, og når han vågnede første gang for at få mad, tog jeg ham op i sengen til mig, hvor han sov videre.

For ca. 14 dage siden er han igen begyndt at blive urolig, når han bliver lagt i sin lift/seng. Jeg skal lige sige, at jeg først for ca. 1 uge siden har flyttet ham fra sin lift over i sin seng. Han vejer lidt over 8 kg., så han har nok haft for lidt plads. Det har i hvert fald været sådan, at han har vendt sig helt over til den ene side og har skubbet sig helt op i hjørnet af liften, og han er så blevet ked af det.

Jeg har desværre ikke fået stillet hans lift i hans egen seng og lagt ham over i sengen, når han sov - så han på den måde kunne blive fortrolig med sin seng. Jeg har som tidligere nævn haft liften stående i vores seng. Jeg har lidt dårlig samvittighed over, at skiftet fra lift til seng bliver lidt brat for ham.

Efter jeg er begyndt at putte ham i sengen, gør jeg, som jeg plejer - sætter mig ind i soveværelset med ham, ammer ham, men jeg synger og lægger ham derefter i sin seng, mens jeg synger og snakker beroligende til ham. Jeg lægger hans sutteklud ved hans kind (han tager ikke sut). De sidste aftener er han vågnet, når jeg har lagt ham i hans seng. Lige først er han ok, han ligger lidt og kigger og sutter på sin finger. Jeg går lidt til og fra værelset. Efter et stykke tid begynder han at vende sig helt over til den ene side og får skubbet sig helt op ...


Annonce

... i hjørnet, og han bliver sur. Jeg tager ham op og går lidt rundt med ham - nogle gange giver jeg ham lidt mere mælk. Det gentager sig flere gange, hvor han bliver ked af det, når han har ligget i sin seng i et stykke tid.

I går blev det midnat, før han sov, og han var til sidst så træt og ked af det. Her til aften har jeg haft ham oppe tre gange, hvor jeg har beroliget ham og sunget for ham. Da han blev lagt ned igen og lagde sig over til siden, prøvede jeg at give ham hans sut. Han tog den - jeg sang for ham, og til sidst faldt han i søvn.

Hvordan synes du, det lyder? Er der noget, du synes, jeg skal gøre anderledes? Jeg tager ham stadig over i vores seng, når han vågner første gang, og han sover så videre hos os. Den sidste halvanden måned har han ændret sin søvnrytme om dagen (jeg har købt din nye bog, som jeg er meget glad for), og jeg kan forstå, at det er helt almindeligt, at babyer fra ca. 3-4 måneder begynder at sove kortere lure og powernappe indimellem.

I øjeblikket svinger det lidt, hvordan vores dreng sover. Nogle dage sover han ca. 45. min om formiddagen, og han tager så en lidt længere lur senere på dagen og en kort lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. I dag har han sovet 2 gange a 2 timer. Jeg tror, at han var træt på grund af, han sov så sent i går. Han har sovet lidt mere i løbet af dagen i dag, end han plejer. Jeg putter ham ca. kl. 21-21.30. Nogle dage putter jeg ham tidligere, hvis han virker træt - eller anhængigt af hans sidste lur før han bliver puttet, men han vågner så ofte efter ca. 30 min.

Jeg synes, at han tit klør sig i øjnene - også når han ikke burde være træt. Jeg tænker på, om det kan være lidt allergi. Jeg synes nu ikke, at hans øjne virker røde. Jeg spiser en del valnødder og mandler, og det gjorde jeg også i den sidste del af min graviditet. Tror du, der kan være en sammenhæng?

Vore dreng vejer godt 8 kg. Han får stadig kun min mælk, og jeg vil gerne amme ham fuldt til han er 6 måneder, hvis han fortsat bliver mæt. Jeg synes, han virker meget interesseret, når vi andre spiser. Burde jeg "fange" hans interesse for mad, hvis han har den nu? Kan jeg indimellem give ham et lille stykke agurk eller lignende, eller er det bedst at vente?

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig. Og igen tusind tak for dit lange svar for et stykke tid siden.

Kærlig hilsen

Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce