Annonce

Annonce

Svar: Søvnrytme, overgang fra lift til seng


31. maj 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Nu hvor jeres dreng er blevet 5 måneder gammel og vejer 8 kg, så lyder det faktisk som en god idé at starte op med lidt skemad. Han lyder interesseret i maden, når I spiser og det er faktisk vigtigt at gribe netop det tidspunkt, hvor barnet viser sig parat.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Det er jo kun en lille smule han skal have i starten og du skal amme ham fuldstændig som du plejer. Det vil hjælpe jer til en mere regelmæssig hverdag og give mere ro og overblik.

En plan for dagen vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng og sover videre der

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han har taget

Eftermiddag 16.30: Ammes og sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

(Aften 18: Tilbydes mild grøntsagsmos her, men først når skemaden er kommet godt igang om dagen - altid starte om dagen og ikke om aftenen)

Ammes og puttes til natten ca kl. 20. Igen varierer tidspunktet efter hvor sen og hvor lang en 3. lur han har taget

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng igen. Begynder evt. at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, kan dog også stadig have brug for mælk midt nat.

Du må gerne give ham et stykke agurk at gumle på ind i mellem, det er helt okay. Du kan skære en skive på 1½ cm, lave hul i midten så du får en agurkering og sætte den på hans tommelfinger, på den måde kan han bedre holde fast på den.

I forhold til skiftet mellem lift og seng, så er det rigtig godt at han ligger i sin seng nu - det er vigtigt at han har plads til at røre ...


Annonce

... sig på, så han kan skifte stilling under søvn - det kan han ikke i sin lift. Det er helt naturligt at han søger sengens sider, han er jo vant til at mærke liften omkring sig og derfor kryber han hen mod siden af sengen, for at skabe lidt samme fornemmelse. Problemet opstår, når han så har brug for at trille omkring og skifte stilling - det hindres han i fordi han ligger op af siden ... det er sandsynligvis et spørgsmål om tid, så vender han sig til det og han bliver også bedre motorisk og vil hen af vejen blive bedre til at komme videre i søvnen uden at du behøver hjælpe ham med stillingsskift.

Lige nu lyder det aldersmæssigt helt normalt at han har brug for hjælp til netop stillingskift om natten og det er fint at du hjælper ham, forsøger at berolige ham med dine hænder, kærtegn, sang osv. Du kan prøve om du med dynen eller måske et lille tæppe kan rulle det sammen og lægge det i siden af sengen, for at gøre sengen en lille smule mindre og gøre at han kan mærke sengens sider bedre. Men igen, det er en balance, for han må ikke kunne hive det over sig og han skal også have lov at flytte på sig, men nogle gange kan det hjælpe at 'rulle en pølse' sammen af en lille dyne eller tæppe og lægge i siden af sengen.

Det er meget fint og meget omsorgsfuldt med måden du putter ham på, der er ingen problemer i at gøre det du gør. Du skal være opmærksom på hvornår du flytter ham fra favn til seng, det er en god idé at gøre det på det tidspunkt, hvor han tydeligt er ved at falde i søvn, men endnu ikke sover helt. Han skal lige misse med øjnene, registrere at han bliver lagt i sengen, men stadig være træt nok til at du med dine hænder på hans krop kan lulle ham til ro. Han skal altså ikke falde i søvn i din favn og vågne op, når du har lagt ham, for så bliver han ked af det og frustreret over at blive flyttet. Så det handler meget om også at finde det rette tidspunkt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så har det naturligvis også noget at sige hvad tid du putter ham i forhold til hvornår og hvor meget han har sovet om dagen - det er derfor jeg har sendt dig en plan, som kan give dig lidt idé om, hvad du kan forvente af ham lige nu :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og umiddelbart tror jeg ikke at der er sammenhæng mellem dit indtag af nødder og at han klør sine øjne - men er du i tvivl, så prøv at holde pause med nødderne og se om det gør en forskel :)

Rigtig god fars dag! Og fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce