Annonce

Annonce

Svar: Småbørnsaktiviteter i Danmark?


31. maj 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Sanne

I Danmark er tilbuddene om småbørnsaktiviteter forskellige alt efter hvilken kommune man bor i. Så som udgangspunkt vil det være rigtig godt at du prøver at læse på forskellige kommuners hjemmesider, læse der, hvor du umiddelbart tror I kunne tænkes at flytte til.

De fleste kommuner har tilbud om legestuer, det er ofte på biblioteket eller i et lokale som kommunen stiller til rådighed, at man kan gå i legestue med sit barn. Der findes også private legestuer, som altså styres af nogen med helt privat initiativ.

De fleste svømmehaller har tilbud om baby- og småbørnssvømning og man kan også gå til gymnastik, musik og bevægelse eller andet med sit barn. Dette er selvbetalende.

De fleste børn starter i børnehave når de bliver 3 år, der findes dog enkelte 2 års børnehaver og så findes der også integrerede institutioner, hvor der er både en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Så barnet går i princippet i samme institution, men afleveres på forskellig stue efter alder.

Der findes udflytterbørnehaver eller skovbørnehaver, som kan have lidt forskelligt pasningstilbud. Nogle fungerer som halvdagspladser, hvor barnet er i skoven fra f.eks. 9-14, andre fungerer på fuldtid, nogle fungerer ved at barnet afleveres i en 'almindelig' børnehave og så køres børnene med bus ud til et sted i skoven, hvor de så opholder sig - enten dagligt eller et par gange om ugen.

Og ja, der findes hel- og halvdagspasningsmuligheder, der findes også døgninstitutioner f.eks. i forbindelse med sygehuse, så læger, sygeplejersker og andre der arbejder i vagter, har mulighed for at få passet deres børn, når de er på arbejde. Der findes kommunale tilbud og private tilbude, og der findes naturligvis også dagpleje og mange steder også mulighed for at få privat pasning i eget hjem, evt. sammen med en anden familie ...

Normalt vil hver børneinstitution (vuggestue eller børnehave) have en institutionsleder, som har den overordnede pædagogiske og administrative ledelse. Der vil være institutioner som varierer i størrelse, så nogle institutioner rummer ikke mere end 25 børn, andre rummer 150 børn. Som regel vil der være ca. 10-12 børn i en vuggestuegruppe og cirka 22-25 børn i en børnehavegruppe. Der vil være ansat uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Dagplejen tager sig normalt af børn op til 2 år, nogle gange op til 3 år - dagplejen stopper når barnet starter i børnehave. I dagplejen vil der også være en overordnet leder og derudover vil der være tilknyttet et vist antal dagplejepædagoger, som besøger hver dagplejer og rådgiver og vejleder i dagplejers hjem. Dagplejepædagogen er uddannet pædagog og deltager i møder mellem dagplejer og ...


Annonce

... forældre og fungerer også som sparringspartner i det daglige med børnene. Derudover har dagplejepædagogen også tilsynspligt, hvor tit hun skal føre tilsyn kan variere, men der kan f.eks. være krav om at hun besøger dagplejer min. 2 gange om året og legestuer 5 gange årligt - anmeldte eller uanmeldte tilsyn.

Der er normalt 4 børn tilknyttet en dagplejer, men man skal tage imod et 5. barn ved sygdom, kurser eller andet. Dagplejere mødes normalt hver uge i legestuegrupper, hvor børnene møder de andre børn og de andre dagplejer og hvis dagplejer er syg, så tilstræber man normalt at barnet kommer i gæstedagpleje hos en dagplejer, som barnet kender fra legestuegruppen.

Der findes det man kalder for selvejende institutioner og der findes også frie børnehaver.

Jeg håber at ovenstående giver et lille indblik i hvordan det fungerer i Danmark, som sagt er du nød til at læse på tilbudene i den kommune eller det område i Danmark I evt. vil flyttet til, da variationen er stor. Dertil kommer at man nogle steder har rigtig svært ved at få plads - ventelisterne er lange, så det man ønsker som første prioritet er ikke nødvendigvis muligt at opnå. Der er ofte pladsgaranti, så man skal have tilbudt en plads inden for f.eks. 3 måneder, men det betyder i princippet "en plads i kommunen" og det kan altså geografisk ligge langt fra hvor man bor og har man søgt vuggestue og der er plads i dagpleje - ja så får man en dagpleje plads ... :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg synes det lyder som om at I har det super godt hvor I er og det skal umiddelbart nok ikke være behovet for anden pasningsordning der gør, at I vil flytte ... Årsagerne til at flytte tilbage til Danmark skal nok være andet end dette? Hvornår det rette tidspunkt er, må afhænge af rigtig mange andre faktorer og når I så flytter vil jeres dreng naturligt skulle falde ind der, hvor I så får plads.

Lige nu har han ikke brug for andet end du beskriver du allerede giver ham. Men det er klart at hvis I påtænker at flytte tilbage, så han skal starte i dansk skole, så kunne man jo godt overveje om man vil give ham et år i en dansk børnehave inden. Igen, man kan jo ikke vide om de børn han der kommer sammen med vil følge ham i skolen, så måske vil det være ligeså godt at han starter i skole, når tid er til det.

Det kommer også meget an på hvordan han sprogligt udvikler sig, om I taler dansk til ham eller om han taler engelsk. Her er der jo også den mulighed at man vælger at sende ham på engelsk skole/ international skole i Danmark, netop for at bibeholde det engelske, som han så har fået med sig fra han var helt lille.

En masse overvejelser at gøre sig, håber du hermed er hjulpet videre på vej :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce