Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål vedr. kiss-kidd


31. maj 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Ingrid og Maries mor

Kiss-Kidd syndrom er noget man er blevet meget opmærksom på de sidste år og det er en diagnose og behandling man diskuterer, måske er det derfor at de behandlere I har set, ikke er gået ind omkring dette ...

Ofte består behandlingen af Kiss med manuel terapi, kiropraktik og osteopati og man er meget opmærksom på, om børn kan tage skade af behandlingen. Det handler blandt andet om at man har lavet nogle undersøgelser, hvor børns hjerterytme er faldet i forbindelse med behandling og man er også meget opmærksom på, hvorvidt man kan skade mere end gavne, når man med kiropraktik går ind og påvirker små børns rygsøjle, som naturligt vil have svært ved at beskytte de kar og nervebaner, som den omslutter, hvis barnet strækkes eller roteres meget i kroppen ...

KISS står for Kranie-nakkeleds Induceret SymmetriforStyrrelse, hvilket betyder at barnet har en fejlstilling i de øvre nakkeled. Det kan gøre at barnet bliver skæv i nakke/ryg og har svært ved at bruge sig selv optimalt motorisk.

KIDD står for Kranie-nakkeleds Induceret Dyspraksi og Dysgnosi. Det betyder at barnet har svært ved at udføre tillærte bevægelser, barnet virker klodset og barnet har svært ved at bearbejde sanseindtryk. KIDD ses normalt hos større børn som ikke er blevet behandlet for et KISS syndrom.

Der er ingen tvivl om at børn, som fødes med sugekop, de meget store børn som har svært ved at komme ud, eller børn der fødes i sædefødsel eller hvor der har været andre problemer, hvor barnet er blevet udsat for et stort manuelt træk ved fødslen, kan risikere at få et vrid i nakke- og skulderparti og at det er noget man skal være opmærksom på. De børn vil naturligt ofte have ondt og vil også kunne have brug for behandling.

Som forældre skal man dog altid, uanset hvordan barnet er født, være opmærksomme på at stimulere barnet symmetrisk, man skal tænke over hvordan man lejrer barnet, når det lægges til at sove, ligger på legetæppet, hvordan man bærer det, når man går rundt, om man bruger seler, slynger osv. Og nogle gange er de råd man ...


Annonce

... får i forbindelse med små børn og problemer de kan have - egentlig uafhængig af dette ... Altså at man skal gøre sig samme overvejelser og behandle barnet på samme måde uanset om barnet har fået en diagnose af den ene eller anden slags. Igen er det måske derfor, at lægerne ikke har informeret specielt omkring KISS hos jer, men måske mere har givet en 'generel' information :)

Det hjælper dog ofte mange forældre netop at få 'diagnose' på, fordi det gør det håndgribeligt, det bliver til at forstå, hvad der sker og det er rart at kunne lægge skylden fra sig - det er ikke fordi man som forældre gør noget galt, eller skulle handle anderledes, det er befriende at finde årsag andet sted ...

Hvis din datter virkelig har en skævhed i nakke, skulderregion, så skulle dette naturligvis have været konstateret meget før og I skulle også have været henvist til f.eks. fysioterapeut, der ville kunne vejlede jer i øvelser, som kunne hjælpe. Da hun har været set af flere læger og også har været til kiropraktor, så må du et eller andet sted gå ud fra at det ville være blevet opdaget, hvis hun havde ondt på grund af sine nakkeled - måske har kiropraktoren også set det og behandlet det - men uden at sætte navnet KISS på ...?


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Man kan stadig godt behandle hende, hvis hun har problemer, måske er det mere muskulært eller stramninger i sener, det er galt med og det kan jo behandles med massage ... Det kan også være at hun vil have gavn af manuel terapi, hvor en speciel uddannet fysioterapeut går ind og behandler med tryk og stræk af både led og muskler. Det skal naturligvis foretages af en som kan arbejde med børn og jeg synes også I er nødt til at drøfte det med jeres læge først :)

Det lyder som om at I allerede er henvist til en kiropraktor, som har ekspertise i at behandle børn med KISS-KIDD og som du skriver vil hun nok "kunne kaste mere lys over tingene", men jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej. Med den alder din datter har vil hun helt sikkert godt kunne hjælpes :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce