Svar: Vil ikke spise almindelig mad
Kære Katrine
Det er enormt frustrerende at have børn som ikke vil spise, det virker nogle gange næsten provokerende, når barnet lukker munden, skubber tallerkenen væk, drejer hovedet - især hvis man har stået og lavet retter, som man synes er både velsmagende og lækre. Det kan få enhver mor til at føle sig magtesløs og ked af det og jeg kan godt forstå du synes det er svært.
Det er vigtigt at du nu skærer ned for flaskerne, så dine børn kun får 3 flasker dagligt og for at sikre bedst mulig plads til både skemad og mælk, vil jeg befale dig at du giver dem de tre flasker inden middagslur, aften og sen aften.
Derudover vil jeg anbefale dig at du giver dem både hjemmelavet og færdiglavet mad, samt mad i hånden og mad der skal tygges, samt mad med ske. Det er netop vigtigt at de får variation og det er super fint at de gerne vil smage og spiser 4-5 skefulde, derefter kan de så få små hapsere, som skal tygges og større stykker de selv kan gnave. Du er altså nødt til at variere hvert måltid lidt, så de netop får lidt forskelligt.
En plan for dagen ser således du:
Morgen 7.30: Grød, det kan være alle former for grød, gerne de grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød, øllebrød - du kan også prøve at købe mysligrød eller lignende, som fås som færdige grødprodukter til babyer. Det vigtigste lige nu er at de begynder at spise, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden, - det kan være en appelsinbåd eller et stort jordbær som de får lov ti at sidde og sutte på, suppleres gerne med lidt frugtmos (hjemmelavet eller frugtmos fra glas, køber du mosen, så vælg f.eks. et produkt som også indeholder fuldkorn.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, tunsalat, rognguf, makrel eller lignende. Suppleres ...
... derudover med lidt godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd, små stykker frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden og kan derudover også suppleres med grøntsagsmos fra glas, så de får lidt ekstra. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, frisk frugt i hånden at sutte på, ½ bolle med smør, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager af forskellig slags. Altså helt almindelig børnevenlig mad, igen skal der være mos og mad i stykker - frikadelle kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. De tilbydes noget i hånden at gnave i og får også små hapsere i munden, som du giver dem med fingrene. Vand af kop.
Kan evt. suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig. Vågner de af sig selv i løbet af natten f.eks. kl. 02, kan du også vælge at give flasken der i stedet for sen aften.
Jeg ved godt at når jeg sender en dagsplan som denne så ser det fuldstændig uoverskueligt ud og du tænker "hvordan skal jeg få dem til at spise alt det?" og det skal du heller ikke. Det er et spørgsmål om at de skal have lidt af alt og at variationen er vigtig. Så når du giver dem f.eks. 4 skefulde mos og de så afviser det, så skal du kunne tilbyde dem noget brød i hapsere i stedet for, når de så afviser det, så får de i stedet et jordbær at sidde med eller en pastaskrue at gumle på. Så et måltid består altså ikke kun af en del, men af lidt forskelligt og det er ikke meget de skal spise, bare lidt af hvert, så er det super godt :)
Og så skal du holde fast i at de faktisk vokser, trives og udvikler sig som de skal, så et eller andet må de jo få indenbords :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god søndag fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

