Brev:
Der sker ikke meget sprogmæssigt

Hej Helen
Jeg vil gerne høre dine tanker vedr. min søns sprogudvikling. Det er egentlig ikke, fordi vi på nogen måde er bekymret, men det undrer os dog, at der ikke sker mere....
Han er 2 år og 1 md. og rigtig godt med motorisk og der er fuld gang i ham. Han forstår stort set alt, hvad vi siger til ham og det overrasker os gang på gang, hvor meget han egentlig forstår, når vi giver ham små ordrer og opgaver :o) Til gengæld kan han ikke sige noget sammenhængende og i hans talte sprog kan han måske sige 15 ord.
Jeg talte med lægen om det til hans 2 års undersøgelse og hun sagde, at det skulle jeg ikke være bekymret for, for der var i hvert fald intet i vejen med ham og hun kunne jo se, at han forstod, hvad der blev sagt. Hun sagde envidere, at børn der går i dagpleje og samtidig ikke har større søskende, ofte er mere tilbage sprogmæssigt, end børn der går i vuggestue, hvilket selvfølgelig er logisk nok. (Han er den ældste i dagplejen).
I det daglige står munden aldrig stille på ham og han "snakker" sig eget sprog og elsker at efterligne vores lyde. Hvis fx vi siger hurra, juhuu, bøh ...
... osv., så prøver han at efterligne det, så jeg er slet ikke i tvivl om, at han sagtens kan høre, han har heller aldrig haft problemer med ørerne, men ville det alligevel være relevant at få en ørelæge til at kigge på ham, eller skal vi bare se tiden an?
Min mor siger, at jeg også først begyndte at snakke efter jeg var fyldt 2 år og jeg kender også flere små børn, som først begyndte at knække sprog-koden efter de fyldte 2 år, men jeg kan alligevel ikke lade være at spekulere over, om der er noget, vi skal være opmærksomme på eller gøre anderledes? (hans dagplejemor har også påpeget det flere gange).
Vi snakker rigtig meget med ham og fortæller ham, hvad vi laver, hvad vi ser, når vi kører bil osv. osv. Han vil også gerne kigge i bøger og pege og vide, hvad tingene hedder. Dette har han dog først fået interesse for det sidste ½ år.
Vores egen sundhedsplejerske siger, at han er superdygtig motorisk og at det er dér, han har lagt sit fokus og at det sproglige nok skal komme, så længe han bare "snakker russisk".
Er du enig eller skal vi få ham yderligere undersøgt?
Mange hilsner fra A.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.