Annonce

Annonce

Svar: Nattespiseri


1. juni 2010

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pia

Et barn på 10-12 måneder vil normalt have brug for 2 flasker dagligt, ialt ca 400ml mme, som sikrer barnets behov for blandt andet jern.

Ved siden af dette dækkes barnets væskebehov af den mængde mælk og vand, som barnet kan drikke af en kop og derudover spiser barnet almindelig varieret mad.

De to flasker vil normalt ligge aften og sen aften - f.eks. kl. 20 og 24 hvorefter barnet sover til næste morgen tidlig og starter dagen med morgengrød. Eller de vil ligge aften og meget tidlig morgen - f.eks. kl. 20 og 04, hvorefter han sover og står op og spiser grød sammen med I andre.

Hos jer får jeres dreng lige nu 3 flasker og det ekstra behov for mælk kan naturligvis godt skyldes ørerne, men det kan også være at han i løbet af dagen skal have mere mættende mad. Hans tre flasker ligger inden middagslur, aften og en gang i løbet af natten og det vil altså umiddelbart være flasken inden middagsluren I skal væk fra. Flasken der ligger kl. 19 og igen mellem kl. 24 og 02 lyder helt relevante.

Mit forslag til en dagsplan til et barn på 10 måneder ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, små stykker frikadelle, ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer, rejer, muslinger osv. Suppleres gerne yderligere med grøntsagsmos med kød eller fisk, så han bliver mæt nok, vand af ...


Annonce

... kop.

Flasken inden middagslur trappes stille og roligt ud, så han få mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Puttes ca kl. 13.

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, moset banan eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han skal spise samme mad som I andre, det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, laks, frikadeller, farsbrød, rødspættefilet, ris med sur-sød-sovs eller hvad I nu kan finde på. Retter med mild fisk og hakket kød og sovs er ofte rigtig godt til børn. Der skal være mad i stykker og moset mad - kartofler kan f.eks. moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand eller sødmælk af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød inden sengetid, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til natten ca kl. 19

Sen aften 24: Flaske og sover videre til næste morgen - eller lader ham vågne og bede om flasken selv og giver den så der, hvorefter han sover videre igen.

Når han bliver et år vil flasken sen aften normalt udgå og den sidste flaske der forsvinder er flasken, som han får, når han puttes. Den erstattes stille og roligt med en kop mælk, en banan og en godnathistorie :)

Håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad du kan forvente og hvordan en dagsplan kan skrues sammen nu - og så rigtig god bedring med ørerne, det er godt nok synd for ham at han skal være så plaget med dem ...

God bedring og held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce