Annonce

Annonce

Svar: Suttestop og kravler op ad tremmesengen


2. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Jeres dreng skal i første omgang lære at undvære sin sut i løbet af dagen. Sutten skal have en fast plads, hvor den ligger og venter til han skal sove og der er brug for den.

Når han er parat til kun at få sutten der, så kan I stille og roligt tale med ham om at få noget andet beroligende i stedet.

Man kan gøre flere ting:

På et tidspunkt bliver sutten for gammel og mørnet og der skal købes nye - og det bliver der så ikke ... I tager ham med i processen med at sutten er gammel og ikke dur mere og derfor skal smides ud. Om aftenen husker I ham på at sutten var i stykker og nu er væk og tilbyder så et alternativ i stedet.

I kan også aflevere sutten til nogen. Det kan være en i familien som har rollen som den der samler sutter, de kan også hænges på et suttetræ, som findes flere steder - nogle gange hos tandlægen, nogle gange på biblioteket, i skoven, ved kirken eller i en butik. Jeg ved at f.eks. KREA har suttetræ i deres butikker og at man får et diplom, hvis man kommer og afleverer sin sut der.

Til jul sender mange børn deres sutter til julemanden og modtager så et takkebrev ... Hvis I sender hans sutter med et brev til Julemandens Postkontor, Rensdyrvej 1, Postboks 2412, 1566 København V. så får I svar tilbage - måske er det først omkring juletid at I endelig bliver klar ..

Det er altid svært at vide, hvor meget man skal presse på, for nogle gange er det kun et lille pres der skal til, så acceptere barnet at slippe sutten, andre gange giver et lille pres dramaskrig og det hele trækker længere ud.

Det hjælper tit at tale om tingene i 3. person - f.eks. læse en bog om at skulle væk med ...


Annonce

... sin sut. Det er lettere at tale om pigen eller drengen i bogen end det er at tale om sig selv og ved at læse om problemstillingen, kan man godt være heldig at få sporet barnet ind på at det nu er tid til at slutte. Det er i hvert fald et forsøg værd :)

Af børnebøger findes der mange muligheder:

"Gi´mig så min sut!" af Tony Ross, om den lille Prinsesse (kendt fra TV) som ikke vil af med sin sut.

"Farvel sut" af Ulrik T. Skafte, om Tobias der altid har haft en sut, men nu er han 3½ år og sutterne skal hænges på suttetræet til julemanden og det er ikke let.

"Jeg vil have min sut" af Kathleen Amant, om Anna der ikke må få sut, far og mor siger at hun kun må få sutten når hun skal sove - men så kan man jo hugge lillebrors ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eller "Lykkesutten" af Uri Orlev, om Jonathan er elsker sin sut også selvom mor og far siger han er for stor. En dag kommer onkel på besøg og han har en sut i en kæde om halsen - en lykkesut.

Og mange mange flere, - en tur på biblioteket og I er hjulpet godt på vej:o)

Med hensyn til seng, så synes jeg at jeres dreng skal have en åben seng nu. Det er alt for farligt at han kravler over sine tremmer, både når han skal i og ud af sengen, han kan komme slemt til skade.

I stedet kan han få en juniorseng, det vil sige en mellemstørrelse seng som han kan bruge til han er ca 6 år gammel, hvor han normalt vil skifte til en voksenseng. En juniorseng kan godt fås med sengehest, så han ikke kan trille ud af sengen og stadig ligge sikkert og også selv kan kravle ind og ud efter behov. I kan måske finde en brugt, så er de til at betale :)

Rigtig meget held og lykke med alle jeres projekter :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce