Svar: 9 måneder - slut på natamning
Kære Karina
Din dreng har brug for 3 amninger i døgnet med den alder han har nu og i jeres tilfælde vil de 3 amninger ligge bedst aften, ca kl. 19.30, sen aften ca 23.30 og næste morgen tidlig 05/06. Det du skal arbejde på og som er en overkommelig og realistisk målsætning er, at din dreng ikke længere skal ammes mellem midnat og næste morgen tidlig.
Det er altså først mål - han skal have bryst når han puttes, inden du selv går i seng (hvis du kan holde dig vågen så længe) og så igen tidlig morgen - men ikke derudover.
Om dagen skal han ikke ammes mere og han skal i stedet tilbydes rigtig mad og vand af kop (ikke mælk af kop) da hans mælkebehov stilles hos dig.
Han skal nu også lære at falde i søvn uden at blive ammet først. Om dagen skal han puttes uden denne afhængighed og i stedet kan han putte med kærtegn, beroligende ord, en putteklud eller lignende. Og det ritual I har om dagen skal du overføre til om aftenen.
Det er vigtigt at han ikke længere falder i søvn i din favn eller med brystet i munden. Han skal ammes, men flyttes ned i sengen, hvor du ønsker han skal sove på det tidspunkt, hvor han registrerer hvor han ligger og samtidig er træt nok til at falde i søvn. Du skal berolige ham med dine hænder, kærtegn osv. og på den måde lulle ham ind i søvnen, men han skal ikke længere falde i søvn med brystet eller imens han sover hos dig.
Sålænge han falder i søvn et andet sted end du ønsker han skal sove om natten, så vil han søge dette sted hver gang han vågner om natten. Vi vågner alle sammen alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat, skifter stilling, trækker dynen om os, sparker dynen af, putter os ind til vores partner osv. Når vi har disse små opvågninger så registrere vi at alt er som da vi faldt i søvn og hvis han har lært at brystet eller din favn skal være der, så vil han søge dette hele natten igennem og vil klynke og være urolig, indtil du giver ham det han havde da han faldt i søvn. Derfor er du nødt til at lære ham at sove med beroligende ord, kærtegn osv. men hvor han skal sove hele natten og du er nødt til at lære ham at sove uden at have brystet i munden hele tiden.
Han skal sove i sin seng og ikke sove sammen med dig. Det vil være rigtig synd for ham at lade ham ligge foran mælkebaren og så nægte ham at komme til. Derfor skal han ammes og puttes i sin seng og også sen aften, er det vigtigt at du sætter dig op, sørger for at han spiser godt, effektivt og længe og først når han ...
... er godt fyldt op med mælk putter du ham så i hans egen seng, så han ikke længere ligger og dufter til din mælk og fristes.
hvis han er meget følsom og meget tryghedssøgende som du skriver, så kan det være nødvendigt at du flytter ud af soveværelset i en perode og lader far og søn sove sammen om natten. Far kan putte med ham, ligge sammen med ham osv. præcis som du gør - men far kan ikke amme og derfor kan han lærer jeres dreng at sove 'kun' med tryghed og uden bryst. Når jeres dreng så har lært dette, så kan dette overføres til hans egen seng og du kan kommetilbage til soveværelset igen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og må her gerne sove videre i mors seng.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Sover formiddagslur, skal ikke have mælk inden og sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. Suppleres derudover gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk - hjemmelavet eller mos fra glas, vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13.30, kan tilbydes lidt banan eller anden frugt inden han puttes, skal ikke have mælk.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med rugbrøddrys, revne æbler, moset banan eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fiskeretter, sovs, grøntsager osv. Helt almindelig børnevenlig mad, frikadeller, svensk pølseret, pytt i panna eller hvad I nu spiser i Sverige :)) lasagne, laks, rødspættefilet - han må få det hele, jo mere variation, jo bedre. Der skal være mad i stykker og moset mad, mad han skal sidde med i hånden. Vand af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød inden sengetid, så du er helt sikker på at han ikke går sulten i seng.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - puttes i egen seng imens han registrerer at det er der han skal sove.
Sen aften 23.30: Ammes som det nu passer tidsmæssigt her. Du sætter dig med ham, sørger for at han spiser godt og effektivt fra begge bryster og putter ham derefter tilbage i egen seng. Vågner han så derefter, så kan far tage ham over og putte med ham, men mælk skal han ikke have :)
Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer videre på vej og giver det ekstra lille skub I har brug for - fortsat held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

