Svar: Juniorseng - 23 mdr.
Kære Anja
Når Christian begynder at gøre tegn til at ville kravle over tremmerne eller på anden måde tydeligt protesterer over at blive lagt i en seng, som han ikke kan komme ud af, så vil det være rigtig godt at fjerne tremmerne og lave sengen til en juniorseng. Det er forskelligt, hvornår det er, nogle børn protesterer når de er 2 år, andre først når de er 3 - en kiliseng er ca. 110 cm i længden, så den burde være lang nok at ligge i lidt endnu ... :)
Så længe sengen fungerer og han er glad og tryg ved at blive puttet i den, så lad den være som den er. Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget, der fungerer godt. Og mange børn føler sig netop trygge ved den mindre seng.
Hvis han protesterer over at ligge i en seng han ikke kan komme ud af og derfor får en ny og åben seng, så vil netop det at han nu kan komme ud, ofte gøre at han naturligt falder trygt til ro, når han skal sove. Bare bevidstheden om at han altid ...
... kan stige ud af sengen og søge jer, kan være nok til at han bliver liggende i sin seng. Det behøver altså ikke være sådan, at barnet stiger ud af sengen hele tiden, bare fordi de får en åben seng - tværtimod :)
Men naturligvis er der børn, som gentagende gange kravler ud af sengen og går ind til forældrene i stuen og her må man så stille og roligt følge barnet tilbage i seng, betrygge og berolige igen og igen, så barnet lærer at sove godt i sin seng. Samtidig skal man naturligvis sikre sig at puttetidspunktet er rigtigt og at alle forudsætninger for en god søvn er opfyldt ...
Og hvis han kravler op af sin seng og sætter sig og leget på gulvet i sit værelse, ja så er der nok noget med puttetidspunktet som skal revurderes. Men det kan vi jo tage til den tid, lige nu sover han jo godt i sin seng og det kan han fint blive ved med det næste års tid og så må man se hvad tiden så bringer der :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

