Svar: Vægt og amning
Kære Bodil
Det er lidt et skråplan at amme hele natten, fordi hun ikke spiser nok om dagen, for netop hendes mælkeindtag om natten fjerner jo pladsen og lysten til den rigtig mad. Derfor er du nødt til at nedtrappe amningerne, for også at få din datter til at spise mere mad ...
Hun har lige nu brug for 4 amninger i døgnet, for at få sit mælkebehov dækket og derudover skal hun have grød, mos, mad i hænderne som hun kan sutte på, opbløde med spyt, gumle på osv. Det er vigtigt at hun kommer igang med maden nu og får så varieret en kost som muligt.
Sundhedsstyrelsen taler om at der er et vindue, man skal søge at udnytte: "Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad"
(Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST, 2005).
Din datters vægt lyder meget fint. Hun har mere end fordoblet sin fødselsvægt og 7 kg. når man er 7 måneder gammel - det lyder ikke problematisk. Hun skal naturligvis have næring, men netop altså næring fra rigtig mad - modermælk alene er ikke længere nok for hende, der skal mere rigtig mad på menuen.
Du kan gå ind i livets bog på medlemssiderne og oprette din datter, indskrive hendes længde- og vægtmål fra fødslen og til nu og så kan du se, hvordan hun ligger på kurverne. Det kan sandsynligvis give dig lidt ro i sjælen :)
Det er korrekt at hun må få stort set alt at spise nu og du må meget gerne give hende mad som tager udgangspunkt i jeres ...
... mad. Jo mere jo bedre er det faktisk.
En plan for dagen til et 7 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at blive ammet først
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsagerne, lidt laks fra ovnen. Tilbydes også her mad i hånden, brødskorper, en stykke kogt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20, sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, sover i sin egen seng og ammes ikke yderligere før næste morgen tidlig.
Med hensyn til mme, så må hun gerne få dette uden at det er varmet, det gives så normalt af kop, som et alternativ til sødmælk. Hvis man giver større mængder af en flaske, som alternativ til amning, så vil jeg normalt anbefale at det varmes op så det har kropstemperatur - præcis som modermælken. Er man på tur og medbringer en brik med mme, så kan man lægge brikken ned under dynen til barnet og på den måde er indholdet nær kropstemperatur og kan så hældes på flaske og gives som det er.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

