Svar: Opstart i vuggestue - 6 mdr.
Hej med dig
Når jeres datter skal starte i vuggestue i en alder af 11 måneder, vil det være rigtig fint at far afleverer. De to vil naturligt kende hinanden rigtig godt, far har jo gået hjemme sammen med hende i 3 måneder og de har masser af tid til indkøring.
Det vil være super fint, hvis far og lillepigen bruger et par dage på bare at besøge vuggestuen, lære stedet at kende, prøve at være på legepladsen, spise sammen med de andre børn osv. Og stille og roligt skal han så prøve at lade hende være der selv. Først i kort tid, så i længere tid, så hun føler sig tryg ved stedet.
Det kan være en god idé at man forholdsvist hurtigt lader hende lege, spise og sove der. Hun vil ikke kunne klokken og forholder sig derfor til rutinerne i hverdagen. Derfor hjælper det hende på sigt, hvis hun ligesom ved at hun skal spise og sove der og når de så får frugt, så kommer far igen. Hvis hun gennem går lang tid vænnes til at far kun er væk i 1-2 timer, så kan det være svært for hende pludselig at finde ud af, hvad det egentlig betyder at være i vuggestue og hun vil måske sidde og spejde mod døren og vente på ham i stedet for at komme igang med at lege og nyde at være til stede der.
Op til at hun skal starte der, vil det være rigtig godt at komme i vuggestuen tidligt og aflevere hende til nogenlunde det tidspunkt, hvor hun normalt skal afleveres og så kan far hente hende tidligt. Hvis hun skal afleveres allerede kl. 6.30 vil det være naturligt at hun spiser morgengrød i vuggestuen. De fleste institutioner vil ...
... have morgenmad til de børn som kommer tidligt.
Far skal også bruge lidt tid på at tale med pædagogerne om, hvad hun har brug for af skiftetøj, bleer, mad, sutsko osv. i vuggestuen, hvad de har af regler, retningslinjer osv. og naturligvis lytte til deres råd - I skal tænke på at de jo er vant til at børn skal køres ind og alle forældre står med samme usikkerhed som jer og tænker over, hvordan det dog skal gå ... :)
Det kan være godt, hvis I har en fast pædagog, som tager imod hende om morgenen og som hun stille og roligt lærer at kende og dermed føle sig tryg ved. Måske er de to stuepædagoger der skiftes og det er også helt fint, hun kan naturligvis godt forholde sig til flere end en person, men det er som udgangspunkt vigtigt at hun afleveres på samme måde og netop i favnen på den som skal tage sig af hende, i mangel på mor og far.
I 12-18 måneders alderen vil de fleste børn nyde at få en puttebamse, sutteklud eller andet og I vil godt med den alder jeres datter har til den tid, kunne prøve at introducere hende for en substitut. Det kan netop være dejligt for hende at have en sovebamse eller lignende at putte med, når hun skal sove i institutionen - så det kan være en måde at hjælpe hende igennem på og være noget I kan forsøge at forberede :)
Hendes dagsrutiner skal naturligt også køres ind til at passe med vuggestuens, men netop det kan far jo øve i oktober måned, så hun begynder at sove lure, spise osv. på de tidspunkter som vuggestuen har.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

