Svar: Drømmer og klynker om natten mv.
Kære Sophus og mor
Det du beskriver er helt normalt, også selvom det er frustrerende og du synes det er synd for din lille dreng.
Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, lægger sig op i kravlestilling om natten, eller skubber sig op i sengegavlen, ligger og banker hovedet ind i sengen osv. ja så klynker det ofte også i søvne. Mange børn småklynker, smågræder, andre børn har en monotom lyd som mmm-mmm-mmm der gentages igen og igen. Det er helt normalt og hører alderen/perioden til.
Det bedste du kan gøre er at hjælpe ham til stillingsskift, det vil sige hjælpe ham med at blive lagt ned igen, få dynen putte omkring sig, mærke dine beroligende hænder på hans krop, lade ham vide at du er der og hjælpe ham til fysisk ro. Præcis som du også gør.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen have behov for 3 flasker dagligt og det er helt fint at du bibeholde disse ind il 10 måneders alderen, hvis du skønner at han har brug for det og det samlede indtag ikke går ud over hans øvrige indtag af mad. Får han 400ml samlet er det super - også selvom det er fordelt på 3 flasker :)
At søvnen ændrer sig, så han ...
... nogle dage pludselig sover en lang lur og næste dag sover flere korte lure - det er også normalt. Netop fordi han udvikler sig så meget både fysik og mentalt så sover han også forskelligt. Nogle gange vil han naturligt have brug for at sove ekstra meget og andre gange vil han have brug for ikke at sove tiden væk. Her vil han så powernappe mere og i stedet bruge sin vågne tid som meget aktiv tid - og den fleksibilitet må være der lige nu.
Du må tro på at din dreng har en naturlig evne til at regulere sit behov, så når han har brug for ekstra søvn, så sover han lidt længere og når han har brug for motoriske og mentale udfordringer, så er hans vågne perioder længere og mere aktive og hans søvnperioder kortere. Han lyder til at have en meget fin selvregulering :)
Og så er det super fint at du forsøger at holde fast i nogenlunde faste tidspunkter for hans måltider og stadig sammensætter hans kost, så han sikres mad der netop giver ham energi nok til den udvikling han lige nu går igennem.
Så bibehold endelig alt det gode du allerede gør og tror på at det der virker rigtigt også er rigtigt :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

