Svar: Snart storebror - 2 år, 5 mdr.
Kære Ane Louise, Jesper og lille Sander
Det er rigtig dejligt at I skal have en lille baby og det lyder som om at graviditeten skrider stille og roligt frem, som den skal. Det bliver rigtig dejligt for jer alle sammen, men naturligvis også en omvæltning og lidt reaktioner fra Sanders side, skal der naturligvis være plads til :)
Det er nok for meget på en gang, både at skulle være storebror, starte børnhave, smide bleen, undvære barnevognen osv. Så I må prøve at prioritere lidt i rækkefølgen.
At skulle starte børnehave bliver naturligt lidt hårdt, men samtidig må I sige til jer selv at netop barselsorloven jo giver mulighed for at være lidt mere fleksibel, så Sander nogle dage vil kunne afleveres lidt senere og hentes lidt tidligere og nogle dage vil han måske kunne få lov til at være hjemme. Jeg synes ikke I skal bede om udsættelse, men i stedet se det positive ved at I netop på grund af barselsorlov, kan være mere fleksible :)
Savner han sin dagplejer, vil I jo også kunne tage hen og besøge hende en dag ... Det vil ofte være rigtig dejligt, fordi han så genser hende og det han savner, men også ofte får kontrasten og lægger mærke til alt det gode der er ved børnehaven, - legepladsen f.eks. ... :)
At vi går sommeren i møde er også et stort plus ved at starte i børnehave nu. Mange børn har ferie, så der er ikke så stor en børnegruppe at skulle forholde sig til, børnene kan bedre være ude, de tager måske på flere ture og så er antallet at syge og snottede børn jo minimale om sommeren ... Så der er gode muligheder for en god indkøring.
Renlighed skal I ikke overveje endnu, det kommer når tid er. Han skal nok give tegn. Det første tegn er at han er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer. Derudover er et tegn at han begynder selv at komme og fortælle at han har lavet i bleen og gerne vil have en ren og tør ble på. Hvis han ikke er begyndt med dette, så ...
... lad det ligge - ro på der. I risikerer alligevel stort tilbagefald og 'spildte kræfter' på det.
Tremmesengen skal han have lov til at beholde de næste måneder. Den lille ny skal sandsynligvis ikke bruge sin tremmeseng de første par måneder og så kan I, når tid er, anskaffe en åben juniorseng til Sander, stadig med sengehest, så han ikke kan falde ud. Han vil sandsynligvis også synes det er trygt og rart at han kan komme ind til jer om natten når og hvis han vågner af en drøm, hvilket han godt kan begynde på i løbet af det næste ½ år :)
Barnevognen ... tja, den har I brug for til dem begge lidt endnu, men spørgsmålet er om ikke Sander hurtigt bliver for stor til at sove i sin vogn, rent fysisk kommer det jo til at knibe at han kan ligge der .... Har I evt. en klapvogn, han kan sove i istedet? I kunne overveje om I vil købe en brugt vogn, der kan bruges kun som 'sovevogn' - bare en overgang, I kunne også overveje om han ville sove rigtig godt i en gammeldags krybbe. Prøv at spørge børnehaven hvor børnene sover, han vil sandsynligvis skulle sove indendøre i små senge beregnet til formålet og vil derfor ikke have brug for sin barnevogn til middagslur mere, når han starter i børnehave.
Det betyder altså at han i takt med at lillebror kommer til naturligt skal have nye rutiner omkring sin middagslur og barnevognen overgår naturligt til den lille ... Når I triller af sted til og fra børnehaven, vil han kunne stå på et kiddy-board eller storebror sæde og han vil også kunne køre på en løbecykel eller lignende ved siden af, imens lillebror så ligger i barnevognen og sover. Sander bliver jo stille og roligt større og vil naturligt selv skulle transportere sig, bruge sine små ben mere og mere og skal ikke længere køres så meget, så på den måde bliver det en naturlig overgang.
Jeg håber I kan bruge disse overvejelser nærmere, rigtig meget held og lykke med det hele fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

