Svar: Renlighed, parathed
Kære Lisa
Det lyder umiddelbart som om at din datter har / har haft en naturligt interesse for hvordan hun fungere, for sit eget køn osv. og det er helt naturligt for en pige på 2 år. Men det lyder ikke som om at hun fysiologisk er parat til renlighed.
Et vigtigt tegn er at hun kan holde sig tør i mindst 3 timer. Så prøv at tjekke om en ble kan være tør så længe - det giver dig en idé om, hvorvidt hun fysiologisk er parat.
Derudover er det et godt tegn at hun selv begynder at komme og bede om at få en ren og tør ble på, altså at hun begynder at synes det er ubehageligt at have noget i sin ble og derfor gerne vil have en ny.
Det lyder ikke som om at hun er der lige nu, men det kan hun måske godt blive interesseret i nu, når det bliver sommer. I hvert fald kan I jo prøve at tage bleen af hende, når det bliver varm og lade hende løbe rundt i haven i et par ...
... bikinitrusser, så hun pludselig fornemmer, hvad der sker og hvordan det føles, når hun tisser.
I kan også prøve at vende bleen modsat, så den ikke kan suge så godt og så hun derfor pludselig mærker, når hun bliver våd og måske derfor så begynder at komme og bede om at få en anden ble på ... Men hun skal være parat. Er hun ikke det så er det for tidligt.
Samtidig skal I naturligvis lade hende blive storesøster og indstille jer på at det kan gøre at hun ikke også kan overskue pludselig at skulle tisse på toilettet. Måske vil hun se det som noget godt - at hun netop er stor og ikke bruger ble som baby, sådan kan det også være. Men det kan ligeså godt være at hun går tilbage i sin udvikling og gerne vil være mere babyagtig .. Så I er nødt til at prøve jer lidt frem og se hvad der virker bedst og så følge hendes tempo.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

