Svar: Forarbejdet kød og dåsefisk
Kære Lisa
Det er rigtigt at det anbefales at vi så vidt muligt undgår større mængder saltet eller røget kød, ligesom det også anbefales at undgå for meget forarbejdet kød.
Forarbejdet kød dækker så vidt jeg ved både over en kemisk forarbejdning, som f.eks. ses ved pølser, bacon og skinke. Men man taler også om kød der forarbejdes eller oparbejdes, når det ligger i køledisken. F.eks. et stykke kød, der starter som en steg, bliver skåret ud og solgt som bøffer og derefter som kødtern og tilsidst som hakket kød.
Når kød forarbejdes på denne måde, er det i orden at ændre dets holdbarhedsdato hver gang - og det kan være rigtig svært at kontrollere, så noget af det kød vi finder i køledisken kan faktisk godt være 'forarbejdet kød' selvom vi tror vi køber frisk kød ... bare lige en tanke med på vejen :)
Hvorvidt leverpostej kan høre til kategorien forarbejdet kød tør jeg ikke sige. Generelt tænker jeg dog at det jo er vigtigt at varierer børns indtag af kød og jo mere forskelligt man kan give dem, jo bedre er det. Derfor synes jeg personligt også at børn skal have lov til at få en pølse en gang imellem, have skinke, bacon eller andet - som en naturlig del af en varieret kost ...
Det er rigtig fint at give sit barn fisk på dåse, fisk er generelt vigtigt og fisk på dåse er stadig sundt og ...
... rig på Omega 3 fedtsyrer og andre gode ting :)
Med hensyn til hvorvidt man skal putte fisk fra dåse over i en anden bøtte efter åbning, så er det korrekt at man tidligere anbefalede dette. Grunden til at man ikke går så meget op i det mere, skyldes så vidt jeg ved at problemer med afgivelse af stoffer fra dåsemateriale ikke længere er så aktuelt som tidligere - i hvert fald ikke, hvis man køber dansk producerede produkter ...
Det er især afgivelse af tin fra dåser, som man er opmærksom på og i dag laves de fleste dåser sådan, at de bliver lakeret indvendig, så de ikke kan afgive tin til maden. Alternativt bliver der brugt dåser i aluminium og det vil sige at der slet ikke indgår tin i materialet, hvorfor der ikke kan afgives tin til maden.
Man kan stadig godt købe produkter på dåse, som er importeret og derfor ikke har lakeret inderside, det kan f.eks. være ananas, asparges, abrikoser eller tomater på dåse. Men når der er tale om danskproducerede levnedsmidler, så burde man umiddelbart ikke skulle bekymre sig om frigivelse af tin til indholdet.
Men, som altid - hvis man vil være på den sikre side, så er det ganske udmærket at komme resterne af en dåsefisk eller andre fødevare fra dåse i en plastbøtte, når det stilles i køleskabet.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.