Annonce

Annonce

Brev:

Rytme med tvillinger - 2 mdr.


9. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Rytme med tvillinger - 2 mdr.

Hej Helen

Jeg har I et stykke tid fulgt lidt med her på siden og nu er der opstået et par spørgsmål jeg gerne vil høre dig om.

Jeg er mor til tvillinger på 10 uger (fra 29. marts) og har i forvejen en datter på 5 år. Drengene kom til verden 36+3 og var helt perfekte - knap 3 kg hver og perfekt apgar-score. De trives og er egentlig rimelig nemme - man kan ikke mærke de er kommet et par uger for tidligt.

Jeg synes det er en stor udfordring at have fået tvillinger - især idet vi i forvejen har en skøn datter der jo ikke skal lide nogen nød:). Derfor vil jeg gerne høre dig lidt omkring aften/putte rutiner når der er tvillinger...

Jeg HAR læst din bog, men synes udfordringerne er en del anderledes når der er 2 der gerne skulle have faste rutiner. De er flaskebørn og har været det fra starten... Vi plejer at putte vores store datter først (omkring kl. 20) mens den anden tager sig af tvillingerne der på dette tidspunkt faktisk får den sidste flaske inden natten. (alt sådan noget med bad hver aften osv er en by i rusland for os med 3 børn).

De spiser til omkring kl. 20.30-21 (forinden har de fået nattøj på...). Derefter (når datter sover) går vi ovenpå og ligger dem i samme tremmeseng ...


Annonce

... (dog i hver sin ende) nusser lidt osv. siger godnat og går ned i stuen Derefter skal vi frem og tilbage og give en sut og nusse lidt mere. Nogle aftener går det nemt - igår måtte vi tage dem med op igen og så prøve igen....

Det er SÅ vigtigt for mig at få nogle gode puttevaner og soverytmer for drengene, da det indimellem er lidt uoverskueligt at have 2 spædbørn på én gang samtidig med vores datter... men forventer jeg for meget af dem for tidligt? Bør jeg give dem et drømmemåltid igen når jeg selv går i seng? De sover egentlig rimeligt på den flaske de får kl. 20 (nogle nætter melder de sig først mellem 3 og 4 igen)... men jeg tænker om de måske kunne sove endnu længere på en ekstra puttetår?

Hvor meget skal de sove om dagen? (jeg synes de sover ganske meget i dagtimerne... undtagen fra om eftermiddagen... her er de tit urolige...

Det blev vist lidt langt og rodet men det jeg håber på er nok at du kunne give mig et forslag til en dags og aften rutine så jeg kan få indført "ro, renlighed og regelmæssighed"...

De vejer ca 6 kg hver pt. og spiser 5 måltider af varierende str. mell. 150-200 ml.

Håber du kan give med et forslag til en plan for døgnet

Med venlig hilsen
Kristine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce