Brev:
Night Terror?
Kære Helen,
Tak for en god brevkasse.
Her går overordnet set godt. For 4 måneder siden blev Frederikke storesøster til Konrad. Frederikke er nu 2 år og 11 mdr.
Hun har taget fint imod lillebror også selvom det har betydet at der ikke er så meget plads til hende i vores seng, når hun vågner ud på morgnen. Hun er en sød og empatisk pige, der får meget ros i vuggeren.
Hun har hele tiden være ustabil mht. søvn. P.t. er hun midt i overgangsfasen fra at sove middagslur til ikke at gøre det.
Hun er utrolig stædig og holder sig nogle gange vågen til 22.30, selvom hun bliver puttet allersenest kl. 20.
På det seneste er hun begyndt at vågne efter 3-4 timers søvn. Nogle gange ligger hun ned og skriger andre gange sætter hun sig op og skriger. Det eneste hun siger er "Nej, nej, nej!!!!" I starten er hun ikke vågen, men efterhånden får hun kørt sig selv så højt op at hun vågner. Hun kan ikke fortælle hvad der sker.
I starten troede vi det var mareridt med hysteri til følge, måske en ubevidst reaktion på at være blevet storesøster - altså opmærksomhedssøgende. Men det tror jeg ikke mere. På baggrund af ovenstående formodning har vi prøvet forskellige ting, både at være søde, at råbe ad ...
... hende for at få hende i tale, prøvet at holde hende, at true hende mad et koldt bad og effektueret det. Det har intet resultat haft.
Nu er vi bare søde ved hende, føjer hende, holder om hende, tilbyder hende vores favn, at sove hos os, fortæller hende at vi elsker hende, at der ikke findes monstre (som hun sporadisk har nævnt), vi læser historier, hvis hun vil have det, sover på en madras i hendes værelse og nogle gange sammen med hende på madrassen, vi ser Barbapappa for at få hende på andre tanker. Det meste afviser hun, men vi bliver bare ved med det.
Disse "anfald" er meget voldsomme og hun skriger i op til en time ad gangen og derpå tager det minimum ½-1 time at få hende helt ned i normal vejrtrækning, i normal temperatur (hun sveder af alt det skrigeri) og få hende til at sove igen.
Nu har jeg læst om night terror på nettet og genkender mange symptomer.
Nu mangler jeg nogle redskaber til at hjælpe hende (og vores familie) igennem det. Har du nogle gode råd, steder jeg kan gå hen?
Frederikke bruger ikke sut og har aldrig gjort det. Derfor kan den desværre ikke hjælpe. Men nej, hvor det synd for hende.
Jeg ser frem til at høre fra dig! Mange tak.
Karen, en træt og bekymret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.