Annonce

Annonce

Svar: Middagslur - 2 år, 2 mdr.


9. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanne

De fleste børn vil, når de er 2 år gamle sove ca 12½-13 timer i døgnet. Ofte fordelt sådan at barnet sover ca 11 timer om natten og 1-2 timers middagslur. Igen er dette jo gennemsnitligt, så nogle børn sover lidt mere og andre børn sover så mindre.

Hvis Cecilie hører til de børn som sover mindre end gennemsnittet så vil det måske være passende for hende at sove ca 12 timer i døgnet. Det ville f.eks. godt kunne være 1 times middagslur og 11 timer om natten, eller 10 timer om natten og så 2 timers middagslur.

I fortæller at hun normalt sover 2 timer til middag og det lyder som om at hun umiddelbart har brug for denne lur. Om morgenen står hun op kl. 7-7.30 og vågner her ofte af sig selv. Om aftenen puttes hun kl ca 20, men sover ofte først 21.30 - hun sover altså ca 10 timer om natten og lyder derfor umiddelbart til at få sit behov dækket. Det lyder således ikke helt skævt, det I fortæller, netop fordi hun hører til de børn som ikke sover meget ...

Man kan naturligvis godt overveje, om man skal forsøge at ændre på hendes rytme, så hun kan forlænge sin nattesøvn med en time, ved at afkorte hendes dagssøvn. Det kan forsøges og oplever I den effekt er det super fint - men det afhænger meget af, hvordan hun egentlig virker til at trives med sin rytme. For det lyder umiddelbart som om at hun trives med sin søvn og som tingene er.

I beskriver jo ikke en pige der er ked af at komme i seng om aftenen, hun falder ikke i søvn med det samme fordi hun ikke er træt nok - men hun har det godt om aftenen og slapper ...


Annonce

... af og hun kan jo lægge sig til at sove, når hun har behov. Det er sådan set meget fint ...

At hun vågner om natten, gerne vil have vand og søger jer, kan meget vel hænge sammen med alder og udvikling og ja - man kan godt forsøge med en junior seng. Men I risikerer at hun så begynder at stige ud af sin seng og gå ind til jer igen og igen hele aftenen - og også om natten - og lige nu, er det måske ikke det I ønsker jer. Jeg ser umiddelbart ikke grund til at skifte til en åben seng, som I beskriver situationen hos jer lige nu, - hun virker tryg og glad for sin tremmeseng og det lyder ikke som om at I skal ændre noget der, det er nok lidt for tidligt :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til at kun mor må putte, så er det sandsynligvis også en fase og jeg synes I skal holde fast i at far naturligvis også kommer ind og siger godnat, så det ikke kun er mor. Det er naturligt at sige godnat til både mor og far :) Og så synes jeg at far skal deltage i så meget af putteritualet som muligt, så han også giver aftenbad, giver hende en godnatgrød, hvis hun nogle gange får det inden hun skal sove. At det er far som sidder med hende på skødet, når godnathistorien læses, at han skifter ble, giver nattøj på, børster tænder osv. Så han er så meget med på banen som muligt og så kan mor meget fint stadig være den der putter dynen om og siger godnat til sidst.

Jo mere far er med til alt det forberedende, jo lettere vil det også være for ham at kunne tage over, hvis mor f.eks. en dag ikke er hjemme :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce