Annonce

Annonce

Svar: Madvaner - 2 år, 3 mdr.


9. juni 2010

Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og dine meget fine overvejelser omkring jeres dreng og hvordan spisesituationen skal foregå :)

Som udgangspunkt er jeg helt enig med dig i meget af det du skriver, jeg har dog et par tilføjelser :)

Det er generelt en rigtig god idé at give ham varieret mad og altid lade mindst en af de ting du servere, være noget du ved han godt kan lide. Hvis han f.eks. godt vil spise rugbrød, så kan du fint servere en kvart skive rugbrød om aftenen og er han mere sulten kan han så spise den mad der i øvrigt er på tallerkenen.

Det er også en rigtig god idé at servere maden adskilt og i skåle og så lade ham tage det, han umiddelbart har lyst til. Også selvom der så glider mest pasta ned den ene dag og så måske majs eller agurker den næste. Det er vigtigt, at han også får lov til selv at vælge - netop fordi han er i en selektiv alder, det du skal sørge for er at valgmulighederne er sunde og noget du kan stå inde for.

Og så er rigtig fint besluttet, at han skal spise det der er på bordet og ikke have specielle retter. Hvis han så har spist lidt og du næsten på forhånd ved at han vil komme 1 time senere og bede om mad igen, så må du meget gerne levne noget som du så serverer for ham der. Alt efter hvad aftensmaden har bestået af, kan den så serveres kold (frikadeller kan f.eks. godt spises kolde) eller den kan evt. lunes i mikrobølgeovn, hvis det f.eks. er lasagne.

Jeg er ikke tilhænger af at børn skal gå sultne i seng, så nærmer putningen sig og han tydeligt er sulten, så er det også fint at tilbyde ham et desideret godnatmåltid. Det kan være en grød ...


Annonce

... eller en grovbolle med ost eller lignende.

Man skal naturligvis respektere at der er noget mad, som barnet ikke kan lide. Derfor er det en god idé altid at servere lidt forskelligt. Vælg mad som appellerer til synet i farverne og lad maden være adskilt på tallerkenen. Så kan han selv vælge til og fra. Hvis I ikke allerede har det, så køb f.eks. en rumopdelt tallerken og tal med ham om at der skal ligge lidt forskelligt i hvert rum, for at se om det kan appellere til at spise lidt mere varieret.

Snyd ham aldrig ved at fortælle at det er noget andet end det egentlig er. Det vil gøre ham usikker og han vil ikke vide, hvad han så skal tro fremover.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Lad ham deltage i madlavningen, han kan sagtens med den alder han har nu, være med til at lave mad, dække bord osv. Og jo mere han er med til selv at lave og forberede, jo mere positiv vil han også være for at spise maden bagefter.

Vælg de gammeldags retter, gerne retter med sovs. Børn elsker sovs som almindelig brun sove eller bearnaisesovs og han må gerne få sovs. Hvis han godt kan lide panerede ting som kyllingenuggets osv. så prøv at lave andre former for panerede retter. Det kan være panerede rødspættefiletter med lidt remoulade eller det kan være panerede koteletter, schnitzler, eller karbonader.

Og sidst men ikke mindst - Spar på sukkeret. Giv ham ikke saft, slik, kager, kiks og lignende som mellemmåltider. Det vil fjerne den naturlige sultfornemmelse - og pas også meget på med at bruge slik, nødder eller andet som belønning for at spise sund mad ... :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce