Brev:
Min søn Spiderman

Hej Helen,
Min ældste søn fylder 4 år om en måned. Han er en dreng med fuld knald på, og som elsker at lege Spiderman, Ninja, lege brydekamp, klatre i træer, lave mudderbad og alt andet i den kategori. Han er enormt fantasifuld og kreativ i sin leg, og det gør også at han er en populær legekammerat i børnehaven, for han kan altid holde liv i en leg eller finde på noget nyt.
Han fortæller også historier, både ægte røverhistorier og vores egne "familiehistorier" - om dengang "moster Camilla brændte sig" osv. Vi har mange af den slags sande familiehistorier, som vi fortæller til børnene - selvfølgelig tilpasset efter alderen, og som regel med en morale. Der er lidt af en fortælletradition i min familie, og det er noget vi holder i hævd.
Han elsker at bygge videre på historierne, og ind i mellem er det ham selv, der er med i historien eller "dengang så havde jeg en anden mor eller så var jeg faren" og "der var også hajer". Vi lader ham fortælle sin historie og snakker om det.
Men her kommer også det tricky, hvordan forklarer man forskellen på røverhistorier og rigtige historier? Han spørger selv ind til det.
Han bygger f.eks. ulvefælder, hvor han stabler sit legetøj og stole som et værn, og monterer sine sværd og skyder på "tårnet" - hvordan får jeg fortalt at ulven i den lille rødhætte altså ikke er rigtig?
Synes jo ikke han virker utryg, (han er jo overbevist om at han bare mejer ulven ned med sin skyder) men hvordan guider jeg ham bedst gennem fantasiuniverset og så den virkelige verden?
Ind i mellem lyver han for at vinde noget eller for at bestemme selv, og her synes jeg vi når ud på et overdrev. Vi er ...
... meget bestemte overfor løgn og vil ikke have det. Og vi forklarer, hvorfor han nu skal på værelset, eller ikke får sin ting med i børnehave alligevel.
Jeg er også bekymret for, når han blander sin rollespilsverden ind i virkeligheden, hvor det kan være farligt, f.eks. i trafikken.
Der har været enkelte episoder, hvor han ikke er stoppet ved kantstenen med sin løbecykel som han plejer, fordi "så kan jeg bare hoppe 4 meter hen over bilen ligesom Spiderman". Jeg har været meget bestemt i den slags situationer og har forklaret ham, hvorfor det er farligt, og så har jeg konfiskeret løbecyklen med det samme med sætninger som "så er du for lille til at køre løbecykel, når du ikke stopper ved kantstenen. Nu må du gå resten af vejen".
Vi er generelt meget konsekvente, og han ved godt at et nej er et nej.
Men jeg synes alligevel ikke budskabet helt trænger ind, griber jeg det forkert an?
Er det for meget med de historier?
Han er enormt selvsikker og mener han kan klare alt. F.eks. dur det ikke bare at gå fra ham, hvis jeg er sur på ham, for så siger han "så gå!" og han mener det, og går selv i en anden retning. Han synes også sagtens han kan være alene hjemme, og at han jo bare kan finde en anden mor, hvis det skal være. Han klarer selv paragrafferne, hvis han f.eks. kommer til at tisse om natten, så står han selv op og skifter tøj og går i seng igen, det kan jeg se om morgenen. Så han er en hård nød at argumentere med.
Vi har ellers ikke så mange konflikter, og jeg synes vi kan tale os ud af mange ting, men jeg bliver enormt bekymret, når det kan gå ud over sikkerheden.
Har du et godt råd?
Hilsen Spidermans mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.