Brev:
Kan det virkelig passe?
Hej Helen igen igen ;.-)
Kan det virkelig passe, at Marie allerede har den fase, som først plejer at komme i 13-14 måneders alderen, hvor barnet ikke kan forstå, hvor forældrene er henne, når de har forladt børneværelset ved sengetid?
Grunden til at jeg spørger er, at hun forholder sig nøjagtigt som du beskriver den fase, og det har stået på nu i ca 10 dage.
Det er ikke forsinket separationsangst. Hun har nemlig kunne kravle siden slutningen af marts og kunne stå i ca. halvanden måneden. Hun har haft minimal separationsangst, da hun var ca 9 måneder, så både hun og vi slap meget heldigt. Derfor tror vi ikke, det er det. Hun græder heller ikke, hvis hun ikke kan se os, det er kun når hun skal sove, at vi har en problematisk fase.
Hun bliver puttet med en tår at drikke, læse-føle-bog og sang, og når hun ligger roligt i sengen, går hun alligevel helt agurk, når far eller jeg åbner døren og går ud. Man når ikke engang ind i stuen så står hun i fodenden af sengen og græder, for det er den ende, hvor hun kan se døren. En af os må så ind til hende igen, og sådan går der ca 45 min. Det er blevet lidt bedre efter at vi er begyndt at sætte os ned ved siden af sengen, fjerne en af tremmerne og lægge vores hånd på hendes arm eller mave, men går vi ud før hun sover helt, starter cirkusset forfra.
Vi har bare aldrig oplevet at kunne berolige hende på den måde ...
... før – og det er dejligt :-) Men betyder det, at hun vender sig til det? Hun har en bamse, som hun godt kan ligge og røre ved og blive rolig, dvs. det er egentlig en stofelefant, hvor sutten sidder fast i en trykknap i snablen, men stadigvæk ”bamseagtig.” Men selvom vi ikke rører ved hende, og bare sidder der, så bliver hun så ked af det, når vi går ud.
Vi synes bare, det er lidt tidligt, at den fase er kommet, hvis det da er den? Det vil vi godt lige høre din mening om.
Det skal lige siges, at hun er træt, når hun kommer i seng, det er der ingen tvivl om.
Desuden har hun i de sidste tre uger reguleret sig selv ned til en lur om dagen. Først troede jeg bare, det var en del af den urolige fase, de jo tit har i 10 måneders alderen. Men det er det ikke. Det er helt tydeligt, at hun bare ikke har ville sove.
Jeg har kigget meget på, dine svar vedr. denne regulering, og det passede helt til det, du har skrevet. Nu er der kun 1-2 dage i ugen, hvor hun skal sove om formiddagen, men hun har altså heller aldrig været en pige, der gad sove dagtimerne væk :-) til gengæld er der flere dage om ugen, hvor hun godt kan sove 11,5 – 12 timer om natten.
Hun sover desuden ENDELIG uden svøb, men i sovepose, dynen kan hun ikke finde ud af endnu.
Hvad mener du, om det her? Og hvad skal vi gøre, og hvor længe?
Tak for din ALTID gode hjælp!
Mange hilsner,
Sanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder