Brev:
For urolig til at falde i søvn
Hej Helen
Vores datter har lige fra hun var baby haft svært ved at falde søvn. Indtil nu har vi dog altid troet på, at det nok skulle blive bedre og at hun nok skulle få det lært. Men nu går den ikke længere. Putte-situationen bliver værre og værre og nu er vi modløse og ideforladte.
Først lidt historie: Fra hun var helt lille havde hun svært ved at falde til ro selv, vi måtte bære hende rundt og sidde med hende sovende i halve eller hele timer før vi kunne lægge hende i seng. Hun faldt næsten aldrig i søvn uden at græde. Ret hurtigt læste vi diverse sove-bøger, og støttede os især til ”sov igennem uden gråd”.
Da hun var omkring 4 måneder begyndte vi at træne hende i at falde i søvn selv, og på et tidspunkt kunne vi blot sidde med en hånd hos hende til hun fald i søvn – uden gråd. Omkring 5-6 mdr begyndte vi at træne at kunne gå til og fra mens hun faldt i søvn men så begyndte hun at kunne komme op på alle 4 og fra da af gik det galt. Når vi lagde hende røg hun hurtig rundt på maven og stod så og rokkede på alle 4 indtil hun segnede af træthed. Resultatet var bare ikke søvn men ulykkelig gråd som forsvandt når vi atter satte os med en hånd hos hende. Det har vi så gjort siden.
Efterhånden som hun blev mere mobil har vi gradvist måtte hjælpe hende mere og mere med at ”blive liggende” men det er hele tiden gået langsom fremad. Det tog kortere og kortere tid og vi skulle holde hende mindre og mindre. Indtil vi en dag kunne sidde ved siden af og lade hende falde i søvn selv i løbet af 10-20 minutter.
Men nu er det atter vendt. I løbet af få dage tog det atter 1½ time og vi måtte holde hende nede mere og mere. Og nu er det kørt helt i hårdknude. Vi må holde hende i liggende stilling med 1-2 hænder og hun kæmper imod både fysisk og med gråd. Hun gør alt hvad hun kan for at holde sig vågen. Slår i madrassen med sutten, kører arme og ben op ad sengekanten. Griner og synger.
Vi har selvfølgelig i perioder forsøgt at lade hende falde i søvn selv mens vi går til og fra eller sidder ved siden af og læser i en bog. Men hun kan bare ikke falde til ro selv. Hun ender med at løbe og hoppe rundt i sengen, kaster rundt med sutter og dyne og vælter rundt af træthed. Lægger sig kortvarigt for så at styrte op igen. Til sidst bliver hun helt ulykkelig af ...
... overtræthed og må så atter hjælpes til at blive liggende. Der er ingen forskel i forhold til hvor meget eller lidt hun er blevet stimuleret i løbet af dagen eller hvordan hun har spist osv
Vi gør ellers alt det ”rigtige” (bilder vi os ind). Har ro og rutiner og når putteritualet er slut er hun dejligt træt og afslappet, men så snart hun rammer lagenet starter festen.
Det er helt klart en belastende situation for os alle og jeg fornemmer nu, at hun er ligeså frustreret over det som os. Hun fungerer ellers godt på alle andre områder. Hun trives og er glad og er rigtig godt med i sin udvikling. Men søvnen har altid været svær. Hun har altid været meget motorisk aktiv. Det viser sig også når hun bliver træt, hvor hun bliver rastløs og urolig.
Måske hører det med til historien at hun heller ikke er god til at sove igennem. Fra vi introducerede grød ved 4-5 mdrs-alderen sov hun igennem kortvarigt. Herefter begyndte hun at vågne ca hver time. Først da hun kom i vuggestue og gik fra 2 til 1 lur blev det som nu, at vi ”kun” skal ind til hende 2-3 gange pr nat. Dog har hun stadig nætter hvor hun vågner og bare er vågen i 2-3 timer. Som baby tog det op til 30 minutter at falde i søvn i barnevognen (vi trampede rundt med hende) men nu falder hun oftest i søvn derude i løbet af få minutter.
Hendes dagsrytme er sådan:
Kl 6 vågner
Kl ca 6.45 morgenmad (havregryn med mælk + vand)
Kl ca 9 mellemmåltid (brød, ost, frugt +vand)
Kl ca 11 frokost (rugbrød, påæøg, grønt + mælk)
Kl ca 12-14 middagslur i barnevogn
Kl ca 14.30 mellemmåltid (brød, frugt, ost eller ymer med drys + vand)
Kl 17. 30 aftensmad (vores mad + mælk)
Kl 19 puttes
Kl ca 20 sover
Jeg har læst rigtig mange af dine svar om søvn og kender snart alle dine faste vendinger ;-) men jeg kan ikke finde svar på hvordan vi håndterer dette. I en af sovebøgerne står der: ”nogle børn er så motorisk aktive, at de har svært ved at falde til ro. Punktum.” Men hvad gør man så???
Vi har virkelig brug for et råd. Vi kan ikke læse os til mere generelt om søvn og vi stoler ikke længere på vores intuition om, at det nok skal blive bedre. Måske har du en god ide? Alternativt kontakt til en god sundhedsplejerske eller anden med søvnerfaring som vi kan tale mere direkte med.
Med håb om brugbart svar
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder