Annonce

Annonce

Svar: Kan det være ADHD?


14. juni 2010

Kategori:
Alder:
4 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kristine

Vores børns trivsel er nok det der betyder allermest for os mødre. Hvis bare børnene har det godt, så har mor det også godt :)

Derfor kan vi også nogle gange blive ekstra bekymrede, hvis vores børn opfører sig lidt anerledes end vi lige forventer, hvis barnet pludselig en dag virker ked af det, eller måske udviser ekstra stort temperament - vi tænker ofte med det samme "hvad er der galt? Har jeg gjort noget forkert? Er der noget galt med mit barn? Er det her helt normalt?".

Det er en børnepsykolog / børnepsykiater som stiller diagnosen ADHD og det er derfor ikke noget jeg er i stand til at gøre. Men umiddelbart så lyder det ikke som om at din dreng har ADHD. Han lyder faktisk til at være som de fleste drenge på ca 4½ år ...

Der findes 3 typer af ADHD:

1. ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

2. ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

3. ADHD - som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet

Børn som har ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, vil have svært ved at holde opmærksomheden på en opgave eller en leg de er igang med. De hører ofte ikke efter, når man henvender sig til dem og de virker ofte 'sjuskede' i deres måde at løse opgaver på. Når du giver barnet en opgave, så går barnet måske igang med opgaven, men det lykkes sjældent at lave opgaven færdig. Barnet bliver ofte distraheret af andre ting og kan ofte også virke glemsom.

Børn som har ADHD med overvejende hyperaktivitet, vil ofte have meget svært ved at holde sig i ro. De har meget svært ved at sidde på en stol, de vrider og vender sig, snor sig i et væk og rejse sig ofte og går rundt i situationer, hvor det normalt ...


Annonce

... forventes at man sidder stille. Barnet har ofte ofte svært ved at lege og engagere sig i leg med andre børn på en hensigtsmæssig måde, de snakker rigtig meget og de virker faktisk som om at de hele tiden er drevet af en "indre motor" - det er som om at der aldrig falder ro over dem.

Børn som er meget impulsive, vil ofte komme med et svar før spørgsmålet er blevet stillet, de afbryder andre børn, de har svært ved at vente på at det bliver deres tur og de afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser, ved at bryde ind i en samtale eller i en leg.

Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så lyder han ikke til at være drevet af en indre motor. Du beskriver at han om morgenen nyder at tulle rundt for sig selv og at han 'lister rundt', du fortæller også at han godt kan sidde og koncentrere sig om en leg i længere tid, han er god til at sidde stille og kigge i en bog og han er generelt vellidt af de andre børn og indgår fint i sociale sammenhænge.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

De episoder du nævner, hvor han f.eks. leger vildt, er ofte udløst af at han enten efterligner de lidt større og mere vilde drenge i børnehaven eller at han reagerer på at være blevet storebror og derfor prøver lidt grænser og gerne vil være "stor og fræk" og ses ...

Tilsidst vil jeg lige sige, at hvis du er bekymret for hvorvidt din dreng kan have en opmærksomhedsforstyrrelse, så er det altid en god idé at drøfte det med pædagogerne i institutionen. De observerer jo din dreng i dagligdagen og vil også have fokus på dette. Pædagogerne kan også henvise til børnepsykolog - der er en psykolog tilknyttet institutionen.

Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre og at du hermed har fået lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce