Svar: Spiseproblemer og powernaps
Kære Kristina
Tak for dit brev og din fine beskrivelse.
Jeg er bestemt ikke enig i at din datter kan nøjes med 2 flasker dagligt i en alder af kun 5 måneder - heller ikke selvom hun er god til at spise skemad og der er mælk i skemaden. Det handler netop ikke kun om at give hende mælk, men også om at dække hendes væskebehov og hun er for lille til at kunne drikke væske nok af en kop.
De 800-900ml mme dagligt ved siden af hendes indtag af grød lyder meget meget fint - faktisk lige efter bogen og jeg synes ikke du på nuværende tidspunkt skal skære dette ned. Faktisk synes jeg at 5 flasker vil være passende og jeg er også tilhænger af at hun får en flaske sen aften imens hun sover - men hvis dette ikke fungere hos jer, så fred være med det. Et eller andet sted må vi jo også gå ud fra at hun melder sig, hvis hun er tørstig - men under 4 flasker i døgnet synes jeg bestemt ikke hun skal have, når hun kun er 5 måneder gammel.
Det er ganske udmærket at skifte mellem de forskellige typer mme, så hun får lidt varieret smag - det er helt rigtigt at børn der får mme meget hurtigt kan afvise mælken på grund af den ensformige smag. Hvor modermælk jo skifter smag efter hvad moderen indtager af kost, så er mme hele tiden det samme. Så det er helt okay at variere lidt imellem de forskellige produkter, for at holde hendes interesse fanget :)
Jeg er helt enig med dig i at du skal køre hende flere gange dagligt, for at få hende til at sove, det er uholdbart for jer begge. Og det er også fint at hun sover kort formiddagslur, vågner op, er aktiv, spiser osv. Men middagsluren ville jeg så arbejde på skulle være dagens længste lur og jeg vil umiddelbart anbefale dig at du der kører hende en tur, gør det til en vane at trille med hende midt på dagen, så hun der holdes sovende i længere tid.
Simpelthen fordi det på sigt vil påvirke hendes indre ur, hendes indre rytme og naturligt give hende behov for at sove længere midt på dagen :)
Efter en længere middagslur burde hun også kunne nøjes med kun 1 powernap sidst på dagen og kan således nøjes med 3 lure. Det vil være helt aldersmæssigt passende og når hun så bliver 6-7 måneder kan hun komme ned på 2 lure. Det er sandsynligvis noget du skal hjælpe hende med - men det må tiden vise, nogle gange regulerer børnene det jo også selv :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne ...
... tider ser således ud:
Tidlig morgen 6.30: Flaske med mme, vågner, pusles osv. Jeg foretrækker flasken tidlig morgen, fordi hun sover hele natten uden at få væske.
Morgen 8: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, sover ca 45 minutter som nu
Frokost 11.30: Grøntsagsmos eller grød, suppleres gerne med en agurkeskive på tommelfingeren, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 12.30-13. Puttes i barnevognen og giv hende evt. flasken imens hun ligger i sin vogn, så hun spiser den der. Tril hende gerne - det er helt okay netop for at få en længere lur på dette tidspunkt. Må meget gerne sove 1½-2 timer her ...
Eftermiddag 15.30: Flaske
Sover her sin powernap ofte kun ½ times tid.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes igen en agurkering på tommelfingeren at gumle på.
Flaske og puttes til natten ca 20
Sen aften: Her vil jeg normalt have den 6. flaske, men hvis hun ikke har brug for den, så okay :)
Hvis du skønner at det vil fungerer bedst med kun 4 flasker dagligt, så bør det være flasken om formiddagen eller flasken om eftermiddagen der fjernes først ... Flaskerne tidlig morgen, inden middagslur og aften bibeholdes så længe som muligt. Faktisk har børn i 8-9 måneders alderen fortsat behov for disse!
Hun skal have mindst 400ml mme dagligt for at være dækket ind med jern. Derudover er hendes væskebehov normalt beregnet ved at give hende 150ml væske pr kg i døgnet. Det vil sige at hvis hun vejer f.eks. 7 kg, så er hendes væskebehov 7 x 150 = 1050 ml i døgnet og det er meget meget svært at få dækket ind, hvis hun skal drikke det af en kop og kun får 2 flasker. Væsken i maden tæller ikke med på samme måde som væske af kop eller flaske - med mindre hun får suppe, så kan det naturligvis godt tælle med som væske :)
Som du kan se så køre jeg som du en rytme, hvor hun normalt starter med skemad, når hun vågner af en lur og flaske inden hun skal sove igen. Derudover flytter jeg en lille smule på lurene, så hun nu puttes lidt senere på dagen og stille og roligt kan vænnes til at sove 3 lure dagligt i stedet for 4 lure som nu. Du kan starte med at flytte hendes lure med ca 15 minutter af gangen, så hun på den måde får sin rytme flyttet lidt.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

