Brev:

For lidt og afbrudt søvn

---

Kære Helen,

Tak for sidste svar omkring Amilias hys-anfald. Jeg kæmper bravt videre med den lille bestemte dame, men nu med dine tanker og råd i baghovedet :)

Men nu må jeg ha' endnu et råd, og denne gang er det omkring Amilias søvn... Vi tog middagsluren fra hende for en tre måneder siden, da hun simpelthen ikke kun falde i søvn om aftenen. Hun blev lagt senest kl. 20, og faldt så sædvanligvis først i søvn to-tre timer efter! Det er gået super fint med det, og hun falder nu forholdsvis nemt og hurtigt i søvn om aftenen. I starten med det samme - nu ligger hun 15-20 minutter og snakker med sine bamser, inden hun tilter.

For 2 måneders tid siden, lærte jeg hende at sove i egen seng. Hun er altid blevet puttet i egen seng, men er så kommet ind til mig først på natten, og sovet videre dér til næste morgen. Nu har jeg så prøvet at få hende til at sove i egen seng hele natten. Det gik rigtig godt til at starte med. Jeg lagde mig ind til hende på en madras, når hun vågnede om natten. Det gik helt uden problemer.

Nu er det bare sådan, at hun stadig vågner om natten, grædende - til tider helt utrøstelig. Måske drømmer hun, måske hun savner mig ved siden af? Nogle gange tager det op til en ½ time at trøste hende, hvis hun vågner grædende. Andre gange hjælper det med det samme, at jeg ligger mig ved siden af hende på madrassen. Jeg må stadig trisse ind på en madras i løbet af natten (hver nat, foruden ...

---

---

... et par gange eller tre i løbet af de to måneder, hvor hun har sovet helt til om morgenen) og sove dér, da der så kommer lidt mere ro på.

Når hun så vågner/klynker, kan jeg lynhurtigt ligge en hånd op til hende, og hun falder til ro med det samme. Men det er ikke ligefrem en god eller optimal søvn jeg får ud af det. Er det mon bare sådan det skal være, indtil hun bliver "tryg" nok ved at sove hos sig selv hele natten?

Det mærkelige er bare, at når hun er hos sin far hveranden weekend + 1 dag om ugen, sover hun tilsynladende uden problemer i sin egen seng hele natten, så kan ikke lade vær med at tænke på om det er mig, der gør noget forkert? Om det er en periode vi bare skal igennem eller om jeg griber det helt forkert an? Måske hun ved at jeg kommer ind til hende, ligeså snart hun kalder, og derfor gør det?

Et andet bekymring er; Hun sover normalt kun 9½-10 timer. En sjælden gang imellem 11, men det er måske en gang eller to på månedsbasis. Kan det skade eller påvirke hende på nogen måde? Hun vågner jo af sig selv. Hun har aldrig været en pige som har sovet meget - hun har altid ville være med i alting, og aldrig ville gå glip af noget. Men kan alligevel ikke lade vær med at være lidt bekymret, for det er sørme ikke meget søvn? Så vidt jeg kan læse mig til, burde hun sove 12 timer i døgnet?

Håber du kan hjælpe mig lidt på vej - endnu en gang :)

Tak på forhånd :)

Mange hilsner
Amilias mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---