Svar: Tommelfinger eller sut?
Kære Ulla
Det er langt bedre at Allice gnaver i en sut end at hun sutter på sin tommelfinger, så selvom hun ikke bruger sutten rigtigt, så er det stadig bedre at give hende den - så længe sutten gnaven på, suttes der jo ikke på fingeren ...
At sutte på tommelfinger virker beroligende på børn. Man ved at barnet allerede inde i maven sutter på finger, så det er helt naturligt at gøre det. Og suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed.
Men det er bedre at barnet sutte på en sut, fordi den kan man bedre styre brugen af på sigt. En tommelfinger kan bruges dagen igennem og man kan ikke lave aftaler omkring den. Når man sutter på tommelfinger er der en vis risiko for at barnet får tandproblemer og man kan nogle gange opleve, at børn der har suttet rigtig meget på tommelfinger, skal have tænderne rettet. Det handler om at der simpelthen er en større kraft i tommelfingeren, så den lettere påvirker biddet. Fortænderne og ganepartiet bliver presset frem i munden, og samtidig kan der opstå ...
... overbid.
Det er derfor en god idé at tilbyde barnet en sut, som alternativ til tommelfingeren og derfor er det fint at I gør dette i stedet - også selvom hun ikke sutter rigtigt på den.
I kan også med den alder hun har nu, skære en agurkeskive på ca 1½ cm, lave hul i midten og sætte agurkeringen på hendes tommelfinger. På den måde kan hun gnave lidt i agurken, stadig have fornemmelsen af at sutte lidt og bruge sine hænder, men uden at få vanen med at skulle sutte rigtigt på sin tommelfinger. Agurk er også et gammelt husmoderråd mod ømme gummer, hvis hun har noget der generer der :)
Prøv at give hende sutten med lidt mælk eller vand på, så den ikke er knas tør at få i munden. Prøv også at give hende sutten på forskellige tidspunktet f.eks. lige i forlængelse af at have spist, så det er naturligt for hende at sutte.Mange børn vil netop gerne have sutten lige efter at have indtaget mælk, fordi det at sutte virker beroligende på maven og hjælper mælken igennem systemet :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

