Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn alene - 3 år, 5 mdr.


16. juni 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Noahs forældre

For mig er det helt naturligt at bruge 10-15 minutter på at putte sit barn og jeg synes det er vigtigt at prioritere denne tid.

Børn i jeres drengs alder kan være meget tryghedssøgende. De er ofte bange for mørke og har brug for en lille natlampe, døren til værelset skal stå åben, der skal være lys i gangen, de skal kunne høre forældrene tale sammen osv. Er der helt stille, er det utrygt. Så det er rigtig godt at I har prioriteret disse ting.

Børn i denne alder har ofte også en masse tanker, en masse oplevelser, som de skal have bearbejdet inden de kan lægge sig til at sove. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid ved sengekanten, hvor man taler med barnet om hvad der er sket. Taler lidt om dagen, alle oplevelserne, hvordan det er gået i børnehaven, hvad der skal ske i morgen osv. Faktisk er det tit netop på sengekanten at barnet lukker op for, hvordan det egentlig går og om barnet trives ...

Jeg kan dog godt forstå det er frustrerende, hvis I bare sidder der for at sidde der og mit forslag er derfor at I læser en godnathistorie for ham, hvor han ligger ligeså stille i sin seng og kan falde i søvn og når historien er læst, så går I. I skal naturligvis betrygge ham i at I stadig er der, at I kommer igen osv. hvilket I så også skal gøre.

Hvis I allerede bruger tid på at læse lidt for ham, synge en godnatsang eller lignede, så kan det også være en mulighed at lave noget praktisk i nærheden, så I er der, han kan høre jer og se jer og I kan betrygge ham verbalt.

Det at være i gang med noget ...


Annonce

... praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til, I skal stå i nærheden, så han kan se jer og I kan se ham og så sige ”jeg er lige her, læg du dig ned”.

Når I står i nærheden, men uden at sidde hos ham, så kan han stadig kommunikere med jer. Han kan spørge ”er du der?” og man kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. Og det giver ham roen han behøver, det gør ham tryg ved at være i sin seng på eget værelse og uden at I behøver sidder hos ham i længere tid.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Så der er forskellige muligheder, når man gerne vil have større børn til at falde i søvn alene - men husk på, at 10-15 minutter er naturligt at bruge på at få barnet til at sove og jeg synes personligt at det er rigtig godt givet ud netop at bruge 15 minutter på det, hvis barnet så sover godt bagefter :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt, rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce